Motorcyklen og dens Behandling

91 paa at komme uden om det. Vi minder saaledes om de i sin Tid herhjemme ret udbredte „Forhjulsmotorer“, som var anbragt paa Cyklens Kronrør oven over For- hjulet og trak dette med ved Friktionen mellem Luft- ringen og Motorens Svinghjul. Det siger sig selv, at denne Metode kun kunde anvendes ved ganske smaa Motorer, og at den maatte foraarsage et overordentligt Slid paa Forhjulets Luftring. Vi skal nu i korte Træk give en Oversigt over de Kraftoverføringsmaader, som for Tiden praktisk anven- des ved de moderne Motorcykler. Fig. 62. Tværsnit gennem en „Hexagon‘‘-Gummirem. Remtræk. I Almindelighed anvendes en kileformet Rem, som gaar over en Remskive med V-formede Flanger, som danner en indbyrdes Vinkel paa 28°. Materialet er enten Læder eller Gummi. Læderremmen, som er den ældste og vel endnu den hyppigst anvendte, kræver en Del Pasning. Den maa jævnlig skrabes med en stump Kniv og derefter indsmøres i Olie. Gummiremmen har i den senere Tid vundet sig mange Venner; den er mere renlig, giver mindre Krafttab og kræver ikke saa megen Pasning. Til Gengæld er den tilbøjelig til at glide, naar den bliver vaad, og mange Motorcyklister foretrækker derfor paa længere Tur at medføre to Remme: en Gummirem til tørt Føre, og en Læderrem, naar det regner. For at styrke Gummiremmen er den forsynet med et Indlæg af Læder eller Lærred, som det f. Eks.