Motorcyklen og dens Behandling

90 mere komplicerede end de enkelt- eller to-cylindrede Motorer; men de udmærker sig til Gengæld ved en over- ordentlig Elasticitet og vidunderlig blød og stødfri Gang. B. Kraftoverføring. Efter at vi nu udførligt har beskrevet Motorens Kon- struktion og Virkemaade samt de forskellige Organer, som knytter sig hertil, skal vi gaa over til at betragte de Maader, hvorpaa den af Motoren udviklede Kraft over- føres til Motorcyklen. Den første Tanke, som ligger lige for, er — efter den almindelige Trædecykles Forbillede — at lade Kraften overføres gennem en Kæde fra Mo- torens Krumtapsaksel til et større Kædehjul paa Bag- hjulsakslen. Imod Udførelsen af denne simple Tanke staar dog den praktiske Vanskelighed, at Benzinmotoren ikke paa langt nær er i Besiddelse af den tilsvarende Elasticitet som Mennesket; Benzinmotoren skal have et ganske bestemt Omdrejningsantal for at udvikle sin største Kraft, og medens det saaledes gælder om, saa vidt muligt stadig at lade den arbejde med det samme Omdrejningsantal, er den meget daarlig skikket til at overvinde en pludselig fremkommen Modstand, saaledes som den f. Eks. opstaar ved Igangsætning. Den direkte Kraftoverføring ved et Kædetræk som ved en almindelig Trædecykle var derfor ikke anvendelig paa Motorcyklen, og der skulde flere Aars Udvikling til, førend man ved Hjælp af specielle mekaniske Indretninger fik gjort Kæde- trækket saa elastisk, at det med Held kunde benyttes til Motorcykler. Foreløbig maatte man nøjes med det gam- melkendte Overføringsmiddel: Remmen, som jo ellers næsten udelukkende anvendes i Kraftanlæg, hvor det kommer an paa en vis Elasticitet. Imidlertid frembyder ogsaa Remtrækkets Anvendelse paa Motorcyklen mange praktiske Vanskeligheder, som i Begyndelsen var saa store, at man gjorde flere Forsøg