Motorcyklen og dens Behandling

102 sig, hvorved den foranlediger Bevægelsen af Flangen B. En Gummiring paa Daasen C’s udvendige Flade for- hindrer, at Daasen skrues saa haardt op imod Flangen B, at de to Dele klemmes fast sammen. Naar Gearet er blevet formindsket, vil Fjedren gradvis gøre det større, efterhaanden som Trækket i Remmen bliver mindre, og * Motoren derfor kommer paa større Omdrejningsantal. Efter Behag kan det højeste Gear indstilles konstant inden for Remskivens Begrænsning. Lader man Rem- skiven virke automatisk, vil Remmen af sig selv lægge sig højere eller dybere i Remskiven, alt eftersom Træk- kraften fra Maskinen paavirker Daasen til at nærme eller fjærne Flangerne til eller fra hinanden; men Tryk- ket fra Remmen kan dog ikke bevirke, at Flangerne gaar fra hinanden, tværtimod, de holder godt fast paa Remmen i alle Stillinger. Der gives en Mængde forskellige Variationer af den variable Remskive. En af de f. T. her i Landet bedst kendte Konstruktioner er Rudge-Multi. Her holdes Spændingen i Remmen konstant, ved at Remskiverne paa Motor og Baghjul er variable og i indbyrdes For- bindelse. Konstruktionen er tilmed afpasset saaledes, at Remmen altid er i Linie. Motorremskiven har en løs Flange, som ved Hjælp af en Spiralfjeder holdes i Normalstillingen tæt op til den faste Flange. Remskiven udvides ved Hjælp af en Knastemekanisme i Forbindelse med en Frikobling af Lameltypen. Enhver Bevægelse af den bevægelige Flange forplantes gennem en For- bindelsesstang til Mekanismen paa Baghjulsnavet. Frem og tilbage paa dette Nav kan forskydes et Rør, som gennem Eger bærer den bevægelige Flange af Baghjuls- remskiven, medens denne Remskives faste Flange er be- fæstet til Egerne i selve Baghjulet. Et Antal Tappe i Navrøret gaar gennem Slidser i Navet ned i dettes Bøs- ning, saa at Trækket i den bevægelige Flange overføres dels til Egerne i Hjulet og dels til Tappene. Bøsningen