Motorcyklen og dens Behandling

105 deraf vil Midtpunktet, altsaa Navet, kun bevæge sig fremad med halv saa stor Hastighed, som det øverste Punkt. Men i vort Planetdrev, Fig. 75, er det punkterede Hjuls Midtpunkt den Tap, som er befæstet paa den punkterede Arm, og derfor vil denne Arm kun dreje sig halvt saa hurtigt rundt som det sorte Tandhjul. Dette er det lave Gear. For at faa det høje Gear, bliver den hvide Aksel og dens Tandhjul paa en eller anden Maade sat i fast For- bindelse med den punkterede Arm og dens Rør, saa at de udgør et Hele tilsammen. Naar nu det sorte Tandhjul drejer sig, maa det tage hele Mekanismen med rundt og med samme Omdrejningshastighed, fordi det punkterede Tandhjul nu er forhindret i at dreje sig om sin Tap. Paa denne Maade faar vi en direkte Kraftoverføring, hvor hele Tandhjulsmekanismen simpelt hen virker som et Tillæg til Svinghjulet. Den i Fig. 75 viste Form af Planetdrevet findes saa godt som aldrig udført i Praksis; den er kun valgt her, fordi Princippet i Konstruktionen paa denne Maade er lettere forstaaelig. I Praksis foretrækker man en maaske noget mere kompliceret, men ogsaa mere kompakt Kon- struktion. Denne Type er vist skematisk i Fig. 76, hvor de sorte og punkterede Tandhjul, Aksler og Arme har ganske tilsvarende Betydning og Virkemaade som i Fig. 75. Her er de koniske Tandhjul afløst af cylindriske, som dels er billigere at fremstille og navnlig bliver mere nøjagtige. Udvekslingsforholdet bliver ogsaa i denne Konstruktion altid som 2 til 1. En videre Udvikling af Planetdrevet er det tredob- belte Gear med de forskellige Udvekslingsforhold. Paa Forhaand skulde man være tilbøjelig til at anse det for lidet nødvendig at forsyne en saa forholdsvis lille Ma- skine som en Motorcykle med en saa kompliceret Gear- mekanisme som et tredobbelt Gear. Ser man hen paa Motorvognene, finder man, at de smaa Bivejsvogne ofte