Motorcyklen og dens Behandling
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motor s Forlag
Sted: København
Sider: 170
UDK: 629.118
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
Smøringen.
Smøringen er et af de allervigtigste Punkter ved
Motorcyklens Behandling; thi af dens Kvalitet og Kvanti-
tet afhænger saa at sige Motorens Liv og Død.
Cyklemotoren er luftkølet og den gaar hurtigt; begge
Egenskaber bidrager til at udvikle stort Overskud af
Varme, og Smøreoliens Køleevne faar derved saa meget
større Betydning. Det gælder da om til Cyklemotoren
at vælge en tyk Olie, som har et højt Flammepunkt og
som Følge deraf stor Modstandsevne mod Ophedning.
Mængden af Smøreolie maa rette sig efter Motorens
Arbejde. I de fleste Fabrikskataloger findes anført, at
man skal give Motoren et Pumpeslag Olie hver Gang,
man har tilbagelagt et vist Antal Kilometer. Denne Regel
er ikke blot meget unøjagtig; men at følge den slavisk
kan under visse Omstændigheder virke endog direkte
skadeligt paa Maskinen. For det første er den naturlig-
vis kun beregnet for god, jævn Vej under ganske nor-
male Forhold; men selv i dette Tilfælde vil dens An-
vendelse let medføre Oversmøring ved Begyndelsen af
Perioden og Mangel paa Smøring ved Slutningen af
Perioden, hvorfor det altid er at foretrække, at smøre
hyppigere og i mindre Portioner ad Gangen. Hvis der-
imod særlige Forhold gør sig gældende: Kørsel i stærkt
kuperet Terræn, i haard Modvind, med en særlig vægt-
fyldig Motorcyklist eller hvis Motorcyklen har Kobling
og flerdobbelt Gear — ja saa er Betingelserne for Smø-
ringen helt, forandret og det er umuligt at opstille eller
følge bestemte, givne Regler. Smøringen er og bliver en
Følelsessag, væsentlig afhængig af Motorcyklistens egne
praktiske Erfaringer, og det eneste virkelige Middel til
at komme ham til Hjælp er gennem de automatiske
Smøreapparater, som dog endnu — som vi tidligere har
set — er i et Udviklingsstadium, som dog forhaabentlig
i en nær Fremtid vil føre til deres endelige Sejr.
Som ovenfor sagt skal den til Cyklemotoren anvendte