Motorcyklen og dens Behandling

147 Olie være tyk. Dette kan dog have sin Ulempe om Vin- teren, idet den tykke Olie stivner fuldstændig i Kulden. Man kan da inden Starten varme en lille Smule Olie i en Oliekande og hælde paa Beholderen, som man af den Grund ikke bør lade henstaa hel fuld med tyk Olie. For hver 700—800 km. tømmes Olien ud af Krumtaps- huset gennem den dertil i Bunden anbragte Hane. Der- efter hælder man saa meget som x/4 Liter Petroleum paa Motoren, drejer Maskinen nogle Gange rundt og lader Petroleum’en løbe af. Viser Petroleum’en sig meget snav- set ved Aftapningen, bør man gentage Rensningen med en frisk Portion ren Petroleum. Tilsidst lader man den dryppe af i en halv Timestid, hvorefter man lukker Af- tapningshanen og fylder tre Pumpeslag Olie paa. Hjulnavene smøres med særlig Navsmørelse, en Pasta, som først opvarmes og derefter hældes paa med en al- mindelig Oliekande. De øvrige bevægede Dele saasom Styrehoved, Forgaffelleje o. s.v. smøres med tynd Motor- olie eller almindelig Cykleolie. Kæderne tages en Gang imellem af og vaskes i Petro- leum, hvorefter de lægges en halv Timestid i smeltet Talg. Tilsidst hænges de op paa et Søm for at løbe af. Kulafsætninger. Efter længere Tids Brug af Maskinen mærker man lidt efter lidt, hvorledes Motoren mister i Kraft. Det be- gynder at knibe med at komme op ad Bakkerne, og saasnart Motoren anstrenges en lille Smule, giver den fra sig en ejendommelig Banken, og tilsidst optræder Fæno- menet „Selvtænding“, idet Motoren vedbliver at arbejde og Eksplosionerne at finde Sted, selv efter at man har afbrudt Tændingen ved Kortslutning af Magnetapparatet. Dette er de sikre og tydelige Tegn paa, at der er frem- kommet Kulafsætninger inden i Cylinderen. Kulaf- sætningerne danner, som Navnet antyder, en kulagtig Skorpe, bestaaende af Resterne af den brændte Smøre- 10*