Motorcyklen og dens Behandling

8 til Motorens Drift nødvendige Gas maa lade Benzinen passere et Apparat, hvori ikke blot Fordampningen af Benzinen kan finde Sted, men hvor ogsaa den efter For- holdene noget variable atmosfæriske Luftmængde kan tilblandes. Det hermed forbundne Arbejde, saavel som den færdige Gasblandings derpaa følgende Indsugning i Mo- toren og videre Behandling indtil Eksplosion og Udblæs- ning af den brændte Gas foregaar efter visse bestemte Arbejdsprincipper, hvormed vi nu skal beskæf- tige os. Arbejdsprincip. Mellem en Benzinmotor eller Eksplosions- motor, som den ogsaa kaldes, og en Dampmaskine findes flere ydre Lighedspunkter. Lad os engang tænke f. Eks. paa et Lokomotiv, som jo ogsaa er et Slags Motorkøretøj. Naar Lokomotivet skal køre, drejer Føreren blot paa et lille Haandhjul; Dampen strømmer da fra Kedlen, hvor den befinder sig under Spænding, ind i Cylinderen bagved Stemplet og driver ved sin Eksplo- sion dette fremad i Cylinderen. Naar Stemplet har be- væget sig saa langt fremad, som det kan komme, slaar Maskinen selv „Styringen om“, som det hedder, ved Hjælp af Glidermekanismen; Dampen strømmer nu ind paa den anden Side af Stemplet og driver dette tilbage, hvorefter Spillet begynder forfra paany. Stemplets frem og tilbagegaaende Bevægelse overføres gennem Stempel- stang, Krydshoved og Plejlstang til Krumtappen, som omdanner den retlinede Bevægelse til en roterende, der atter overføres paa Lokomotivets Drivhjul. Ved Eksplosionsmotoren (Fig. 3) genfinder man nu flere af disse Maskinelementer. Vi ser saaledes Cylinde- ren A, hvori Stemplet B bevæger sig op og ned. Ved Stempelstangen C er Stemplet forbundet med den som et Svinghjul formede Krumptap D, der roterer i Krum- taps- eller Svinghjulshuset E. Men, som allerede sagt,