Motorcyklen og dens Behandling

Slutningen af 2. Takt, medens Stemplet endnu er paa Vejen opad, saaledes at den hele Gasmængde kan være i Brand netop i det Øjeblik, da Stemplet naar sin øver- ste Dødpunktsstilling, og dette Gnistens Forspring eller „Fortænding“, som det hedder, bør være saa meget større som Motorens Omdrejningsantal og, som Følge deraf, Stemplets Bevægelseshastighed er større. Hvis Motoren derimod gaar langsomt, naar den f. Eks. træk- ker tungt opad en Bakke, skal Gnisten komme noget senere, for at den ikke ved en for tidlig Antændelse skal foranledige Bagslag i Motoren; man maa give „Efter- tænding“, som det hedder. Det ved Gassens Forbrænding fremkaldte Eksplosions- Fig. 6. Eksplosionstakt. tryk forplantes gennem Stempelstangen til Krumtaps- akslen, paa hvilken er anbragt et eller to tunge Sving- hjul, som tjener til at gøre Motorens Gang jævn, idet den i Svinghjulets Masse opsamlede levende Kraft fører Stemplet gennem de øvrige tre Takter, i hvilke der ikke finder nogen Kraftudvikling Sted. Med Eksplosionen er vi nemlig ikke færdig med Motorens Kredsløb, der mang- ler endnu den 4. Takt. Udblæsningstakten. Umiddelbart forinden Eksplosionen er Cylinderen bagved Stemplet opfyldt af den komprimerede brændbare Gas, bestaaende af en passende Blanding af fordampet Benzin og atmosfærisk Luft. De kemiske Bestandele heri er for Benzindampens Vedkommende Kulbrinter eller kemiske Forbindelser mellem de to Grundstoffer Kulstof og Brint og for Luftens Vedkommende i Hovedsagen en