Motorcyklen og dens Behandling

13 nu dannes mellem Stemplet og Cylinderhovedets Inder- væg, kaldes Eksplosionsrummet, og det er herfra, at Impulsen til 3. Takt, Eksposionstakten, finder Sted. Naar Stemplet er færdig med sin tilbage- gaaende Bevægelse i 2. Takt eller, rettere sagt, et lille Øjeblik før, er Tidspunktet kommet, da man ved Hjælp af en elektrisk Gnist antænder den komprimerede Gas- blanding for at bringe den til at eksplodere (Fig. 6). Situationen minder i dette øjeblik noget om Forholdene ved Affyringen af en ladt Kanon: Cylinderen er at sam- menligne med Kanonløbet, Stemplet med Projektilet og den komprimerede Gas med Krudtladningen. Ligesom Projektilet ved Krudtladningens Eksplosion slynges ud ad Kanonløbet, saaledes vil ogsaa Stemplet i vor Benzin- motor, naar den komprimerede Gas ved Slutningen af 2. Takt antændes af en elektrisk Gnist, slynges frem gennem Cylinderen, saa langt som dets bundne Stilling i Forhold til Krumtappen tillader det. Imidlertid halter vor Sammenligning dog noget; thi det, der foregaar inden i Cylinderen i Antændelsesøjeblikket, er ikke nogen virkelig Eksplosion, men kun en meget hurtig Forbrænding, som dog tager en maalelig Tid. Det er lykkedes at maale Forbrændingshastigheden ved Hjælp af roterende Spejle og herigennem har man konstateret, at Hastigheden af Stemplets lineære Bevægelse ikke kan lades ude af Be- tragtning i Sammenligning med Hastigheden af Eksplo- sionsflammen. Det vil med andre Ord sige: hvis den elektriske Gnist springer over lige ved Slutningen af 2. Takt (Kompressionstakten), saa vil Stemplet allerede være naaet et Stykke af sin Vandring ned gennem Cylin- deren, forinden Antændelsesflammen er slaaet igennem og har bragt hele den komprimerede Gasmængde i Brand. For at undgaa det hermed forbundne Krafttab, er det nødvendigt at lade Gnisten springe over lidt før