Motorcyklen og dens Behandling

32 Stykke Karduspapir, som forhindrer Smøreolien i at trænge ud paa dette Sted. Nederst i Svinghjulshuset findes altid en Aftapnings- hane. Den oprindelig olivengrønne Olie antager efter længere Tids Brug en mere mørk eller rettere sort Farve, hvilket er Tegn paa, at den ikke kan bruges længere. Gennem Aftapningshanen lader man af og til (f. Eks. for hver 300 km.) den gamle Olie løbe ud. Man bør dog ikke lukke Hanen op, saalænge Motoren er varm; thi Olien, som ved denne Temperatur er ganske tynd- flydende, vil da løbe ud til sidste Draabe, og man risi- kerer, at Motoren, naar den atter sættes i Gang, kan løbe varm, inden den friske Olie er i Stand til at trænge ind i Lejebøsningerne. Man bør derfor tappe den gamle Olie af, inden man kører ud, medens Motoren endnu er kold, og derefter med Haandsmørepumpen trykke rigelig frisk Olie ind i SvinghjuJshuset. De to Halvparter af Svinghjulshuset er samlet med flere Bolte, for at Kapslen kan udgøre et samlet Hele. Lej erne. Om Lejerne i deres almindelige Udførelse som glatte Lejer, d. v. s. med Bøsninger af Bronce eller hvidt Metal, hvori Akslernes Staaltappe direkte gaar, er talt i det foregaaende. Den Slags Lejer anvendes altid i Stem- pelstangens to Ender, paa Stempelbolten og paa Krum- tapspinden. Derimod finder man i de nyere, større Maskiner ofte Kuglelejer paa selve Svinghjulsakslen. Disse Lejer er da omtrent af samme Art som paa en almindelig Trædecykle. De hører dog gærne til den s. k. „Bur“-Type, hvor Kuglerne holdes paa Plads i et Bur, saa at man kan udtage Lejerne uden at tabe Kuglerne. Kuglerne løber paa to Konusskaale, der ligesom Kug- lerne selv er af det haardeste Staal. Den ene Kugleskaal er anbragt paa Svinghjulshuset, den anden paa Akslen.