Motorcyklen og dens Behandling

60 rørets Spidser. De tekniske Vanskeligheder ved denne Proces ligger navnlig i Frembringelsen af den tilstrække- lig højspændte elektriske Strøm. I Begyndelsen og indtil for nogle faa Aar siden benyttede man som Strømkilde et lille Batteri af Akkumulatorer eller Tørelementer, som imidlertid kun kunde give en ganske svagspændt Strøm, som ved at føres gennem en Induktionsrulle maatte omdannes til højspændt Strøm. Dette System var dog saa mangelfuldt, at dets Virkning var højst usikker, og den elektriske Tænding blev derfor fra første Færd Benzinmotorernes „Achilles- hæl“. Først da man fandt paa at lade Motoren selv frembringe den elektriske Strøm gennem en lille Dy- namo — det s. k. „Magnetapparat“ — blev Van- skelighederne overvundne, og nu tør man sige, af et Magnetapparat af anerkendt Fabrikat er et af de mest driftssikre Organer i den moderne Benzinmotor. Imid- lertid, det Ry for Upaalidelighed, som fra gammel Tid har været heftet ved Tændingen, bevirker, at navnlig Begyndere i Motorsporten betragter Magnetapparatet, med hvad dertil hører, med mistænksomme Blikke, og der skal længere Tids praktisk Erfaring til, før de for Alvor tør stole paa dette Organ som paa en paalidelig Kammerat. Noget bidrager det vel ogsaa hertil, at den elektriske Tænding for de fleste Lægfolk staar som noget af et Mysterium, i hvis Irgang det uden de fornødne elektrotekniske Forkundskaber er haabløst at vove sig ind. At dette dog i Virkeligheden ingenlunde er Tilfældet, skal vi forsøge paa at vise ved at give en udførlig, men saa almenfattelig Fremstilling som mulig, ikke blot af Magnetapparatets Konstruktion, men ogsaa af Prin- cipperne for dets Virkemaade. Magnetisme. Fra vor Skolelærdom ved vi, at der paa sine Steder af Jorden findes mægtige Lejer af en vigtig Jærnmalm, den s. k. „Magnetjærnsten“, som har „magnetiske“ Egenskaber, d. v. s. den tiltrækker visse