Motorcyklen og dens Behandling

71 der saaledes et sluttet Kredsløb for den lavspændte pri- mære Strøm: tra Ankerets Jærnkærne, gennem den pri- mære Bevikling, over Platinkontakterne til den bevæge- lige Vinkelvægtstang og derfra til Metalpladen og Appa- ratets Masse. Knasten, hvorimod Vinkelvægtstangen støder an, har gerne Form af en ophøjet Vulst inden i en Ring af Fiber, som er anbragt udenom Afbryderpladen. I andre Magnetapparater er Knasten af Staal, og den Fig. 48. Skematisk Tegning af Afbrydermekanismen til et Magnetapparat. V = Vinkelvægtstang, B P = Bevægelig Platinkontakt, F = Ejeder, FP = Fast Platinkontakt, K = Fiberklods i Vinkelvægtstangen. Naar Fiberklodsen i Vinkel- vægtstangen presses indad af den fastsiddende Knast, gaar den bevægelige Pla- tinkontakt tilbage fra den faste. Naar Fiberklodsen forlader Knasten, vil Fjedren atter trække den bevægelige Platinkontakt ind imod den faste. bevægelige Vinkelvæglstang bærer da i sin frie Ende en Klods eller Rulle af Fiber, som let kan fornyes, naar den er slidt. Det samme gælder ogsaa de to Platinkontakter; de er som oftest befæstet med Møttrik og Kontramøttrik, som let fjærnes med en speciel Nøgle, der hører til Magnetapparatet. Platin er jo et meget kostbart Materiale; men naar det alligevel benyttes til Kontakterne, er det, dels fordi det gælder om, at faa en saa god metal- lisk Forbindelse som muligt — og Platin har, som be- kendt, en meget stor Modstandsevne mod Rustdannelse —, dels fordi der, naar den primære Strøm afbrydes, frem- kommer en lille Gnist paa Afbrydningsstedet, som snart vilde ødelægge et mod Varme mindre modstandsdygtigt Materiale end Platin.