Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De kemiske Egenskaber.
89
Kvælstof pr. Td. Land i Form af Salpetersyre, altsaa en Kvcelstofmcengde,
der svarer til den, som en god Kornafgrode kan berove Jorden. Naar denne
derimod bar Hvede, var det aarlige Tal fint 17 Pd. Kvælstof, og i Hve-
dens kraftigste Vækstperiode indeholdt Drainvandet næsten ikke Spor af Sal-
petersyre. Efter Anvendelsen af Chilisalpeter (salpetersurt Natron) er Salpeter-
syretabet igennem Drainvandet ftørre end efter Anvendelsen af Ammoniak-
godning, da Salpetersyren ikke som Ammoniaken forst behsver at undergaa
en Omdannelse, forinden den kan Udvadstes. Med Hensyn til at begrænse
Tabet af Salpetersyre spiller Plantevæksten en vigtig Rolle, men for at
Planterne skulle kunne optage al den dannende Salpetersyre, maa Jordbunden
tillige indeholde rigelige Mængder af de andre Plantenæringsstoffer, særlig
Kali, Kalk og Fosforsyre, da disse ere ligesaa nsdvendige for Planternes
Vækst som Salpetersyren. Svovlsyre og Saltsyre træffes ogsaa i ftørre
Mængder i Drainvandet, da de ej heller absorberes af Jorden. Svovlsyre-
mængden er særlig stor i Drainvandet efter Anvendelsen af Kunstgødninger,
som ere rige paa Svovlsyre i let oploselige Forbindelser eller efter Anven-
delsen af Staldgsdning, der indeholde Svovlforbindelser, som i Jorden kunne
omdannes til denne Syre.
De Jorder, der faa rigelig Staldgsdning, give mindre Drainvand og
have tillige et mindre Kvælstoftab end de, der i længere Tid alene have faaet
kunstig Gsdning; thi Staldgodningen efterlader Hnnuls i Jorden, hvorved denne
bliver i Stand til at tilbageholde ftørre Vandmængder, og Humus'ens Kvæl-
stof omdannes tillige meget langsomt til Salpetersyre. Den Form, i hvilket
Kvælstoffet paafores Jordbunden som Godningsstof, har altsaa betydelig
Indflydelse paa Jordbnndens Tab heraf; af den Aarsag er det Ökonomist nt
anvende Ammoniak- og Salpetergodningen paa Tider, hvor Planterne straks
kllnne benytte dem.
Kulturplanterne have forskellig Evne til at begrænse Jordbundens Tab
af Salpetersyre; de Planter, der have en lang og kraftig Vækstperiode og
dybtgaaende Ro-dder, indtage i den Henseende en fremragende Plads. Græs
og Rodfrugter have saaledes Fortrinet fremfor Kornsorterne.
Angaaende selve den kemiste Analyse as Drainvandet, da kan en Be-
stemmelse af dettes Indhold af plantenærende Stoffer kun have Betydning
og være til Vejledning for Landbruget, naar man samtidig kender eller be-
stemmer Mængden af Drainvandet, som Jorden afgiver, og Arealet, hvor-
fra dette hidrorer; thi kun ved Kendskab til disse Faktorer kan man af
Analysen beregne, hvor stort et Tab Jordbunden lider af Næringsstoffer ved
Regnvandet. Men slige oplysende Undersogelser over Drainvandet kræve
saa kostbare Foranstaltninger, at de ligge over de fleste Landmænds Evne.