Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
De kemiske Egenskaber. 89 Kvælstof pr. Td. Land i Form af Salpetersyre, altsaa en Kvcelstofmcengde, der svarer til den, som en god Kornafgrode kan berove Jorden. Naar denne derimod bar Hvede, var det aarlige Tal fint 17 Pd. Kvælstof, og i Hve- dens kraftigste Vækstperiode indeholdt Drainvandet næsten ikke Spor af Sal- petersyre. Efter Anvendelsen af Chilisalpeter (salpetersurt Natron) er Salpeter- syretabet igennem Drainvandet ftørre end efter Anvendelsen af Ammoniak- godning, da Salpetersyren ikke som Ammoniaken forst behsver at undergaa en Omdannelse, forinden den kan Udvadstes. Med Hensyn til at begrænse Tabet af Salpetersyre spiller Plantevæksten en vigtig Rolle, men for at Planterne skulle kunne optage al den dannende Salpetersyre, maa Jordbunden tillige indeholde rigelige Mængder af de andre Plantenæringsstoffer, særlig Kali, Kalk og Fosforsyre, da disse ere ligesaa nsdvendige for Planternes Vækst som Salpetersyren. Svovlsyre og Saltsyre træffes ogsaa i ftørre Mængder i Drainvandet, da de ej heller absorberes af Jorden. Svovlsyre- mængden er særlig stor i Drainvandet efter Anvendelsen af Kunstgødninger, som ere rige paa Svovlsyre i let oploselige Forbindelser eller efter Anven- delsen af Staldgsdning, der indeholde Svovlforbindelser, som i Jorden kunne omdannes til denne Syre. De Jorder, der faa rigelig Staldgsdning, give mindre Drainvand og have tillige et mindre Kvælstoftab end de, der i længere Tid alene have faaet kunstig Gsdning; thi Staldgodningen efterlader Hnnuls i Jorden, hvorved denne bliver i Stand til at tilbageholde ftørre Vandmængder, og Humus'ens Kvæl- stof omdannes tillige meget langsomt til Salpetersyre. Den Form, i hvilket Kvælstoffet paafores Jordbunden som Godningsstof, har altsaa betydelig Indflydelse paa Jordbnndens Tab heraf; af den Aarsag er det Ökonomist nt anvende Ammoniak- og Salpetergodningen paa Tider, hvor Planterne straks kllnne benytte dem. Kulturplanterne have forskellig Evne til at begrænse Jordbundens Tab af Salpetersyre; de Planter, der have en lang og kraftig Vækstperiode og dybtgaaende Ro-dder, indtage i den Henseende en fremragende Plads. Græs og Rodfrugter have saaledes Fortrinet fremfor Kornsorterne. Angaaende selve den kemiste Analyse as Drainvandet, da kan en Be- stemmelse af dettes Indhold af plantenærende Stoffer kun have Betydning og være til Vejledning for Landbruget, naar man samtidig kender eller be- stemmer Mængden af Drainvandet, som Jorden afgiver, og Arealet, hvor- fra dette hidrorer; thi kun ved Kendskab til disse Faktorer kan man af Analysen beregne, hvor stort et Tab Jordbunden lider af Næringsstoffer ved Regnvandet. Men slige oplysende Undersogelser over Drainvandet kræve saa kostbare Foranstaltninger, at de ligge over de fleste Landmænds Evne.