Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

90 Jordbunden. 2. Jordbundens fysiske Egenskaber. I. Jordbundens Barme og de Forhold, der have Indflydelse herpaa. Jordbundens Varme er ikke af mindre Betydning for Planternes Ud- vikling end Luftens. En vis Jordvarme er saaledes notwendig til Froets Spiring og til Roddernes Udvikling og Virksomhed. Planternes Vand- optagelse er ogsaa afhængig af Jordens Varme; er denne forholdsvis lav, saa kan Vandoptagelsen igennem Roden ikke holde Skridt med Planternes Vandforbrug, og Planterne visne. Da Luften hovedsagelig saar sin Varme fra jordbunden, og da Planternes Vækst kun forlsber normal ved en vis Luft- og Jordvarme, saa har det Interesse at kende de Forhold, der have Indflydelse paa Jordbundens Opvarmning. Da Jordbunden optager sin Varme fra Solen, saa bliver det fra Jor- dens Overflade, at Varmen skal meddele sig videre i Agerskorpen og herfra til Undergrunden. Overfladens Beskaffenhed, dens Modtagelighed for Varme, har derfor den stsrste Indflydelse paa Jordbundens Opvarmning. Aarets Lob ere Temperaturforandringerne meget betydelige i Jord- bundens oberste Lag, de formindskes derimod i de dybere Jordlag og ophore ganfle i en Dybde af 60—80 Fod, hvor Temperaturen hele Aaret igennem er ens — nemlig Landets Middeltemperatur. Om Dagen er det oberste Jordlag varmere end Luften, om Natten derimod koldere, fordi Jordbunden da afgiver sin Varme til Luften; en flydækket Himmel hindrer betydelig Udstraalingen af Varmen. Da Jordbundens Vandmængde, Farve og Varmeledningsevne have Ind- flydelse paa dens Opvarmning, saa stnUe disses Betydning nærmere belyses. a. Jordens Vandmængde har en stor Indflydelse paa dens Opvarm- ning. Vandet forbruger nemlig ikke alene Varme til sin Fordampning, men det kræver fire til fem Gange saa megen Varme som Jordbestanddelene for at opvarmes til en vis Temperatur; tilmed leder den vaade Jord Varmen forholdsvis let fra Overfladen ned i Undergrunden. Heraf folger, at jo mere Vand Jordbunden indeholder, desto vanskeligere opvarmes den, eller desto mere Solvarme kræver den til at opnaa en for Plantevæksten gunstig Temperatur. I den varme Aarstid er Jordbunden derfor desto varmere, jo mindre Band den indeholder. Lerjord kaldes en kold Jord, fordi den i Almindelig- hed indeholder en stor Vandmængde, som Under Opvarmningen fordamper, men som stadig erstattes ved OpsUgning fra Undergrunden. Ler, som var mættet med Vand, viste saaledes i Skyggen ved en Lllfttemperatur af 18 °, selv kun eii Varme af 5°. Sandjord kaldes for en varm Jord, fordi den indeholder lidt Vand, som den hurtig afgiver ved Fordampning, og som ikke erstattes ved OpsUgning fra Undergrunden, da Sandjorden ikke besidder denne Evne.