Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Jordbundens fysiske Egenskaber. 95 bundens Vandmængde Under et Plantetæppe er derfor desto mindre, jo yppigere Planterne vokse, og jo tættere de staa. De urteagtige Planter for- dampe mest Vand og udtorre saaledes Jorden mere end de træagtige Plan- ter. Græs fordamper saaledes dobbelt saa meget Vand, som den ubevoksede Jord. Nedenstaaende Tabel viser, hvor meget Vand, der nnder forstellige Forhold fordamper fra Jordbmlden i Lobet af 8 Dage. Fra bar Jord, dækket med Stroelse, fordampede % Tomme (20,8) Mm. Vandhojde uden Strøelse — 1 Vs (29,9) Jord bevokset med Bonner — l3/< (46,0) Jord bevokset med Græs — 2L/8 (53,7) En fri Vandflade l9/ie (41,e) Naar Jorden er dækket med Stroelse, altsaa med et Materiale, der ikke herover Jorden Fugtighed, da fordamper denne mindst Vand. Græsset for- damper ikke alene meget Vand, men det Hemmer tillige Regnvandets Ind- trængen i Jordbunden, særlig naar Regnen salder i smaa Byger. Äs den Regn, der falder i Skovene, naa kun 70—80 % Skovbunden, de 20—30 % tilbageholdes af Træernes Kroner og fordampe her. Nedbsren. Jordbundens Fugtighed afhænger foruden af Jordbun- dens Beskaffenhed hovedsagelig af Stedets Regnmængde. Selve Vinterned- bsren kan have en gunstig Indflydelse paa Foraars- og Sommervegetationen, idet en Del af VinterfUgtigheden kan tilbageholdes i Jordbimden og herved senere komme Planterne til gode. Snedækket kan ogsaa have Betydning i den Retning, naar Jorden ikke er frossen tæt, og Optoningen ikke sker for hurtig, da i modsat Fald en stor Del af Snevandet kan løbe bort ad den frosne ^ord. Jo dybere Overgrund og Agerstorpe og jo ftørre Gsdnings- kraft, desto bedre kunne Planterne modstaa en tor Sommer, da Plante- rsdderne i saa Fald kunne ssge Næringen og Fagligheden fra de dybere Dele af Agersiorpen, der indeholde en ftørre og mere konstant Vandmængde end dens overste Del. Resultatet af 10 Aars Iagttagelse fra England viser, at der fra en ubevokset Lerjord kan fordampe 56 °/0 af den aarlrge Regn- mængde. Fra April til Oktober fordampede Jorden omtrent 73 % af Ned- bsren, fra Oktober til April 38 %, men disse Forhold ere sandsynligvis en Del forstellige fra vore. D. Jordarternes Betegnelse og Egenskaber. Jorderne inddeles og benævnes efter den Jordbestanddel, der særlig meddeler Jordbnnden sine kemiske og fysiste Egenskaber; dog behsver — som tidligere er anfort — den vedkommende Jordbestanddel ikke altid at være