Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

96 Jordbunden, til Stede i overvejende proemtiff Mamgde for at nbøoe denne Indflydelse -Wmt deler i Almindelighed Jorderne i tier-, Sand-, Kalk- og Humusjorder, men er Hovedbestanddelen tun tit Stede t en saadan Mlrngde, at den ikke fuldt meddeler Jordbunden fine vigtigste Egenskaber, men disse wndres noget »eb Tilstedeværelsen af aiidre Jordarter, faa kaldes Jorden enten „leret", „sandet", „kalk", eller „humusholdig". Da de fire vigtigste Jordbestanddele ttbhgere ere bestredne, faa skal her tun gives en kort Skildring af de Jor- »er« Egenskaber °,; ©ammenfirtmng, hvoraf de udgore Hovedbestanddelen. 1. lerjorder. Da Lerjorderne ere i Besiddelse af en stor Vandbevarings- og Vand- opsugningsevne, saa indeholde de i fugtige Perioder ofte et Overmaal af Band, og de kaldes derfor vaade og kolde Jorder; da de tillige paa Grund af deres store Sammenhængskraft kræve en betydelig Trækkraft, saa fore de Undertiden Benævnelsen af svære Jorder. Med Hensyn til Vejrliget ere Lerjorderne ligeledes vanstelige at bearbejde, da de kræve en passende Fua- tighedstilstand, for at Bearbejdningens Formaal kan naas. Plojes Ler- lorderne nemlig i for fugtig Tilstand om Foraaret, saa kan den gunstige Beskaffenhed, som Frosten har tilvejebragt, aldeles sdelcegges. En tidlig Bearbejdning og Saaning er ofte umulig paa de kolde Lerjorder, hvilket bliver Aarsagen til en sildig Hsst. Drainingen, der bortforer det overflodige Vand, og som herved tillige letter Jordens Opvarmning, forbedrer i hoj Grad disse Jorders Uheldige KUlturforhold. Paa Grnnd' af det ovennævnte om Fugtighedsforholdene kan Plantevæksten paa disse Jorder bedre moifftaa en varm og tor end en kold og fugtig Sommer. Et varmt Klima, en gunstig Beliggenhed og en for Vandet let gennemtrcengelig Undergrund forhoje Ler- Mdemes Frugtbarhed saaledes, at de fleste KUltUrplanter' funne dyrkes med jtor Fordel. Lerjorderne ere dels paa Grund af deres naturlige Bestaffen- hed og Oprindelse, dels paa Grund af deres store Absorptionsevne hyppig nge paa Plantencering. Da Leret her i Landet hovedsagelig er opstaaet af Kallfeldfpaten, saa indeholde Lerjorderne ofte den for Kulturplanterne nsd> vendlge Kalimængde, medens de derimod hyppig ere taknemmelige for Kvæl- stof og særlig for Fosforsyre. Da Godningsstofferne vanskelig fordeles, oa da Planterodderne tilmed vanskelig brede sig i Lerjorden, saa maa God- tttilgsstofferne af den Grund paafsres i ftørre Mængde ad Gangen, for at Planterodderne funne have dem i deres umiddelbare Nærhed. Den animalste Godnmg bor tillige ikke nedbringes for dybt, da Luften i saa Fald let nde- lukkes, og omdannelse til Plantencering herved hemmes. Halmriqe God- mnger, f. Eks. Hestegodning, der let gaa i Gæring, og som meddele Leret