Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Jordarternes Betegnelse og Egenskaber. 97 HUMUs og herved en porss Bestaffenhed, bsr foretrækkes, ligeledes er sand- og hnmusholdig Kompost at anbefale. Stive og svære Lerjorder indeholde over 50% Ler. Paa Grund af denne store Lermængde træde Lerets ugunstige Egenskaber stærkt frem i disse Jorder; de lægge saaledes betydelige Vanfleligheder i Vejen for Kul- turen, særlig for en passende Bearbejdning. De stive Lerjorder ere sjældne her i Landet, kun i Undergrunden paa Glaciallerspartierne ere slige Lerarter almindelige. Milde Lerjorder have imellem 40 og 50% Ler; de indeholde for ovrigt Sand, hyppig lidt Kalk og i Overgrunden Humus. Disse Lerjorder ere Landets bedste Jorder og udgsre hyppig en Del af Glaciallerets Over- flade. Indeholde de rigelig Humus, kaldes de lermnldede Jorder. Lerede eller lerhoidige Jorder indeholde fra 25—35% Ler, de kunne regnes til de gode Jorder, særlig naar Agerskorpen er dyb, og Kli- maet ikke er for tort, da Plantevæksten ellers i tørre Somre vil kunne fat- tes Fugtighed. Disse Jorder ere meget almindelige paa Glaciallerspartierne og danne Overgangen til de lette Jorder. 2. Sandjorder. Disse Jorder indeholde over 70% Sand. Da Sandjorden kun har en ringe Vandbevaringsevne og næsten mangler Vandopsugningsevne, saa udtorres den let; som Folge heraf opvarmes Sandjorderne hurtigt og hojt og kaldes af disse Grunde for tørre og varme Jorder. Det er dog ikke disse Jorders hoje Varme, der i og for sig er Ugunstig for Kulturplanterne, men det er den samtidige Mangel paa Vand, der her Hemmer Planternes Vækst. Da Sandjorderne yde en ringe Modstand ved Bearbejdningen, saa kaldes de lette Jorder; de lade sig ogsaa bearbejde uafhængig af Fugtighedsforholdene. Da Plantevæksten begynder tidlig paa Sandjorderne, saa give disse ogsaa en tidlig Host. Sandjordens Kultur maa saa meget som muligt være rettet paa at bevare Jordbundens Fllgtighed for Planterne. Sandjorderne bsr der- for ikke under alle Forhold bearbejdes saa dybt, at det faste, tætte Jordlag, der danner Undergrundens vverste Lag, brydes, da dette Jordlag hindrer Vandets for hurtige Nedtrcengen i Undergrunden; ligesaa bor Plovfurens Kam om Foraaret jævnes ved Harvning, fordi den paa Grund af sin ftørre Overflade fordamper meget Vand. Sandjorderne ere paa Grund af deres Oprindelse og Sammensætning ofte fattige paa Plantencering. Da disse Jorder tillige have en ringe Ab- sorptionsevne, saa tilbageholde de ufuldkomment de paaforte Gsdningsstoffer, hvorfor disse maa tilfsres lidt ad Gangen og hyppig, da de ellers lide et for stort Tab ved Udvadskningen. Men ogsaa af en anden Grund kunne Landmandsbogen. I. &