Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

98 Jordbunden. Gødningsstofferne paafores i mindre Mængde, thi de lade sig ret let for- dele i Sandjorden, og Plantersdderne finde let Vej til dem i den lose Jord. Den animalste Godning bsr nedbringes saa dybt i Sand- jorden, at den træffer en mere konstant Fugtighed, hvilken er notwendig for dens Omdannelse til Plantenæring. Langsomt gærende Godning, saa- ledes Kvæggsdning, horer hjemme paa de lette Jorder, ligesaa Grsngodning og humusholdig Kompost. Sandjorderne staa i Værdi langt Under Lerjorderne; jo mere Ler de indeholde, desto bedre ere de. Lerholdig eller leret Sandjord med 15—20 % Ler er i Regelen en middelmaadig Jord, hvis Udbytte, bortset fra den anvendte Gødningsmængde, særlig er afhængig af den Regnmængde, der falder i Vegetationstiden. Disse Jorder, der danne en Del af Overfladen af Glacialsandet, udgsre de bedste Partier af dette; de ere af Naturen fattige paa Plantenceringsstoffer, selv paa Kalk. Deres Takst vil omtrent være 12. Almindelig Sandjord med circa 10% Ler er af langt ringere Be- skaffenhed end den ovennævnte. Saadanne Jorder, der i ovrigt bedre egne sig til Skov- end til Agerbrug, udgsre de tarveligste Partier af Glacial- sandets Agerland og have for en stor Del tidligere været bevoksede med Skov. Til de sletteste Sandjorder hore Hede- og Flyvesandet, der fuldstændig ere blottede for Ler og næsten ogsaa for Plantencering; de ere kun tjenlige til Beplantning med nsjsomme og haardfsre Naaletræer. 3. Malkjorder. Disse Jorder indeholde sædvanlig 50% kulsur Kalk og derover og kunne efter deres fysiske Egenskaber stilles imellem Ler- og Sandjorder, alt efter Finheden af den kulsure Kalk. Kalkjorderne optage mere Vand end Sand- jorderne, men mindre end Ler- og Humnsjorderne, de udtorres hurtigere og ere ogsaa lettere gennemtrængelige for Vand end Lerjorderne, hvorfor Plan- terne i en tor Periode let komme til at fattes Fugtighed. Kalkjorderne op- varmes ret let, hvorfor de undertiden kaldes „varme Jorder"; de ere lette at bearbejde og kunne bearbejdes i vaad Tilstand, da de efter Udtorringen i Modsætning til Lerjorderne let smuldre. I et fugtigt Klima eller med en fugtig Beliggenhed give Kalkjorderne deres storste Udbytte, paa tørre Lokaliteter ere de ofte Ufrugtbare. Da de let gærende, animalske Gsd- ninger ssnderdeles for hurtig paa Kalkjorderne, saa bor Kvceggodninger, der forholdsvis vanskelig sonderdeles, foretrækkes. Indeholder Kalkjorden meget Ler, da maa den henfsres til de frugtbarere Jorder, da Leret ophæver flere af Kalkens for Planterne ugunstige Egenskaber, ligesaa virker ogsaa en pas- sende Humusmcrngde heldig i Kalkjorden, et ftørre Sandindhold er derimod