Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

99 Jordarternes Betegnelse og Egenskaber. ugrmstige Egenflaber for Plantekultm-en netop falde henved 50 % kulsur Kalk ere kun lidet udbredte uheldigt, da Sandets sammen med Kalkens. Kalkjorder med her i Landet, de findes fim paa de faa Steder, hvor Kridtformationen nær- mer sig Overfladen, saaledes paa Msen, i Ringstedegnen, Syd for Randers og enkelte andre Egne; paa flere af disse Steder ere Kalkjorderne bevoksede med Skov. Mergeljorden er en inderlig Blanding af kulsur Kalk, Ler og Sand; efter som Leret eller Sandet ubgør Hovedbestanddelen, kaldes den Ler- eller Sandmergeljord. Mængden af futfur Kalk Udgor sædvanlig fra 15—30 %. Lermergeljorden indeholder Kalk, Ler og ofte henved en Snes Procent Sand; forilden at regnes til de frngtbareste Jorder, er Lermergel- jorden tillige et fortrinligt Grnndforbedringsmiddel for Sandjorder og staar i Frugtbarhed langt over Kalkjorderne. Lermergeljorderne her i Landet kunne paa enkelte Steder danne Overfladen af Glacialleret, men de findes hyppig i Undergrunden, hvorom de talrige Mergelgrave ere Vidnesbyrdet. Lermergelen har som Folge heraf stsrre Betydning som Jordforbedrings- middel end som Agerjord. Sandmergeljorden kan foruden Kalk og Sand ogsaa indeholde en 10—20 % Ler. Den kulsilre Kalk kan være til Stede som Kalksand, hvis væsentligste Bestanddele ofte ere Bnldstykkerne af de haardere Kalksten her i Landet, særlig af Limstenen. Medens Sandmergeljorden paa Grund af sine Uheldige, fysiske Egenstaber selv er en ugunstig Jordbund, saa er den et for- trinligt Grnndforbedringsmiddel for Lerjord og humusrige Jorder, særlig for Mosej ord. De i Ler-, Sand- og Kalkjorderne forekommende Sten bestaa hoved- sagelig af Granit og Flint. Granitsten bestaar af Feldspat, Kvarts (S. 60) og Glimmer (S. 54). Flinten er en Art Kvarts. 4. Humus so rd er. Disse Jorder indeholde over 15 % Humns, men denne er ofte af en snr Besiaffenhed, fordi Dannelsen af saa store Hilmusmængder hyppig er foregaaet ved den sure Formuldning. Humusjorderne ere i saa Fald af en lss Beskaffenhed og have tillige en for stor Vandbevaringsevne. Paa Grund af sin store Vandmængde og ofte lave Beliggenhed er Humusjorden, trods sin morfe Farve, dog en kold Jordbund; derfor er en Vandafledning til passende Dybde den forste Betingelse for disse Jorders Kultur. • Men ogsaa af en anden Aarsag er Humusjorden ugitnftig for Kulturplanterne — særlig for Vintersæden. Humus'ens Rumfang forsges nemlig ved at mættes med Vand og særlig, naar dette fryser. Om Vinteren vil derfor Humusjordens 8*