Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
 (toi — 100 Jordbunden. sverste Lag ligesom lsftes i Vejret og med det Vintersædsplanterne; om Foraaret derimod vil en stor Del af Vandet forsvinde enten ved Afledlting eller Fordampning, hvorved Humus'en falder sammen, og Planternes Rodder blottes og udtsrres. Humusjorderne ere forholdsvis rige paa Kvælstof, men dette skal hyppig fsrst omdannes ved en passende Formuldning eller Iltning til Plantencrring, forinden det kan komme Planterne til gode; paa de svrige Plantenærings- stoffer ere disse Jorder ofte fattige, de ere derfor taknemmelige for Kali, Kalk og Fosforsyre. De uoplsselige Fosforsyregsdninger finde særlig her An- vendelse, da den fri Humnssyre kan oplsseliggsre disse. Humusjordernes Kulturværdi retter sig i svrigt efter de Planter, der have dannet dem, og de Forhold, nnder hvilke Humus'en i det hele taget er opstaaet. Her skal gives en kort Bestridelse af de almindelig forekom- mende Humusjorder, nemlig af Mose-, Kær-, Hede- samt Dyndjorder. Mosejorderne bestaa af Humus, der er dannet i Vand og uden Luftens Adgang. Naar Vandet nemlig overtrækkes med et tæt Plantetceppe, saa udelilkkes Luften, hvorved det lavere Dyreliv dræbes, ved hvis Virk- somhed Plantedelene ellers sonderdeles; der indtræder i Stedet herfor en sur Formuldning, fremkaldt ved en kemifl Omdannelse af Plantestofferne. Hovedproduktet heraf er Humnssyre, der yderst vanskelig sonderdeles, og som ved at gennemtrænge Plantedelene tillige hindrer disses Oplosning. Denne Blanding af Humnssyre og Planterester kaldes Torv. Efter som Torve- dannelsen enten har fundet Sted i kalkholdigt eller kalkfattigt Vand og som Folge heraf hidrsrer fra forskellige Planter, saa er der dannet tvende for- skellige Slags Moser, nemlig Eng- og Hedemoser, der efter deres Fornmld- ningsgrad og Indholdet af Plantencrring have meget forskellig Kulturværdi. Engmosejorderne ere dannede i kalkholdigt Vand og af forholdsvis kvælstofrige Vandplanter, saaledes Star, Siv- og andre Sumpplanter. Disse Jorder indeholde fra 1—3 % Kvælstof og hyppig 2—5 % Kalk og behove kun Tilforsel af Kali og Fosforsyre for ved en passende Kultur at kunne give store Afgrsder. Naar Engmosejorden er grcesklcedt, da er det Tegnet paa, at den er vel formnldet og i saa Fald straks tjenlig til Kultnr. Hedemosejorderne ere dannede i kalkfattigt Vand af kvælstoffattige Planter, saaledes af de saakaldte Tsrvemosser, særlig Hvidmosset. Disse Moser, der ere bevoksede med Lyng, kunne foruden at dannes i selve Vandet ogsaa opstaa paa fugtig Bund, saaledes oven paa selve Engmoserne. Tsrven i Hedemoserne er hyppig lidet formnldet, den bestaar derfor ofte af seje Plantedele, der danne en trævlet, svampet Torvemasse, der kaldes Himde- kod. Disse Moser kræve fsrst og fremmest en passende Formuldning, for- inden den egentlige Dyrkning kan finde Sted. De indeholde mindre Kvæl- stof end Engmoserne og næsten ingen Kalk; en Tilfsrsel af Kalk er derfor