Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Jordarternes Betegnelse og Egenskaber 101 Mg. 51. Blade af Polarplanter fra Bunden af Torvemoser. Naturlig Størrelse. nodvendig i Forbindelse med Kali og Fosforsyre. Saadanne Moser ere meget almindelige her i Landet, og særlig paa Hederne; de kunne ved passende Kultur give könnende Afgrsder. Som et Vidnesbyrd om det kolde Klima, der engang har hersket her i Landet, findes der paa Bunden af visse Torvemoser Blade af Polarplanter, særlig af Dværgbirk og Polarpile (Fig. 51); disse vise ogsaa hen til Moser- nes hsje Alder. Klrrjordernc hidrore fra en Tsrvedcmnelse, der har fundet Sted paa Lokaliteter, hvor Vandlaget har været for ringe til, at et betydeligt Torvelag har kunnet danne sig. Humusstofferne ere tillige bedre fornmldede, saa man ikke her kan skelne de Plantedele, hvoraf de ere opstaaede. Kærjorderne indeholde tillige betydelige Mængder Sand eller Ler og Undertiden Kalk. Dyndjorderne, der ligeledes til Dels ere dannede af Vandplanter, kunne indeholde en betydelig Humusmængde. Disse Jorder have, efter de Forhold, hvorunder de ere aflejrede, en hojst forflellig Sammen- sætning og Kulturværdi. Det har saaledes Betydning, om det organiske Stof er aflejret sammen med Ler eller Sand, samt om Dhndjorden indeholder svr Plan- terne giftige Stoffer; en stærk Udluftning er i saa Fald nsdvendig. Dyndet kan være afsat af Havvand, Ferskvand eller Brakvand. Ferstvandsdyndet synes at være det frilgtbareste; det dannes i Soer, Damme og Aaer under Paavirkning af Lys og Luft og særlig ved det lavere Dyre- og Plantelivs Virk- somhed. Dyndets organiske Bestanddele bestaa fra forst af hovedsagelig af Ekskrementer af Vanddhr, Rester af Fisk, smaa Krcebsdyr, insekt- larver og Jnfusionsdyr, blandet med mere eller mindre oplsste Plantedele. Denne organiske Stofmasse lider atter ved Bakteriernes Virksomhed en Om- dannelse, ved hvilken der opstaar en graa til graabrun Masse, det egentlige Dynd, der kan indeholde en betydelig Mængde Kalk, Kvælstof og Fosfor- syre. Dyndet kan være et fortrinligt Jordforbedrings- og Godningsmiddel, men en Udluftning er ofte nsdvendig forinden dets Anvendelse. Dyndjorden selv kan regnes til de frugtbareste Jorder, naar passende Fugtighedsforhold ere tilvejebragte. Ved Inddæmnings- og Udtsrringsarbejder har Landbruget ogsaa her i Landet erhvervet sig betydelige Arealer af frugtbare Dyndjorder. E. Jordbnndsbedommelse. Det er Opgaven ved en Jordbnnds Bedommelse at bestemme dennes naturlige Frugtbarhed eller Produktionsevne. Da Jordbundens Frugtbarhed imidlertid ikke alene er afhængig af selve Jordens naturlige Beskaffenhed,