Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
Jordbunden.
men tillige af alle de Forhold, der kunne have Indflydelse paa den som
Vokseplads for Kulturplanterne, saaledes Klima, Beliggenhed, Vandaflednings-
forhold o. lign., saa stille sig derfor betydelige Vanskeligheder i Vejen for
en nojagtig Bedsmmelse af Jordbunden, og en saadan bliver kun mulig,
naar man er fortrolig med de stedlige Forhold. Anderledes stiller det sig,'
naar man knn vil bedsmme selve Jordbundens naturlige Beskaffenhed og
dens Forhold til Kulturplanterne og lade de stedlige Forhold Udenfor Be-
tragtning. saa Fald tilbyder der sig flere Veje, ad hvilke man kan
komme til et forholdsvis godt Resultat.
Man har sogt at bedsmme Jordbundens Frilgtbarhed enten ved Hjælp
af den kemiske Analyse eller ved at bestemme de Planter, baade vildtvoksende
og dyrkede, som den bærer, eller man har ligefrem ved et Skon ssgt at danne sig
en Mening om Jordbundens Sammensætning og Egenstaber. Her skal kun
omhandles Analysens Betydning for Jordbundens Bedsmmelse, samt den
almindelige Jordboniteringsmethode.
, Jordanalysen har enten til Formaal at bestemme Mængden af Plante-
næring i Jordbunden eller Mængden nf de Jordbestanddele (Sten, Grus,
Sand, Ler, Kalk og Humus), der betinge Jordbimdens vedvarende kemiske
og fysifle Egenskaber. I det forste Tilfælde, hvor det bliver Opgaven
at bestemme Mængden af de plantenærende Stoffer i Jordbunden, finder den
kemiste Analyse Anvendelse, i det andet Tilfælde faar hovedsagelig den meka-
niske Analyse eller Slemningsanalysen Betydning.
Den kemiske Jordanalyse. Man har tidligere troet at kunne be-
stemme Mængden af let tilgængelig Plantenæring i Jordbunden ved at ud-
trække denne med en svag Syre, f. Eks. Saltsyre. Jo ftørre Mængder af
Plantenæring Syren oploste, desto frngtbarere antog man Jordbunden for
at være. Dette viste sig imidlertid ikke altid at være Tilfældet; thi de Oplssnings-
midler, som Planterne selv benytte for at oplose Plantenæringsstofserne, alt-
saa derev sine Aodafsondring i Forbindelse med Jordbundens egne Oplvs-
ningsmidler, saaledes det kulsyreholdige Vand, Gødningssaltene, Humusshren
o. fl. a., kunne ikke erstattes af Saltsyre, der i svrigt efter sin Styrke vilde
virke mere eller mindre oplssende paa Jordbwldens Nceringsstofforraad. I
Betragtning af de forskellige, naturlige Oplosningsmidlers Natnr er det der-
for umuligt at angive, hvilken Styrke den anvendte Saltsyre burde have for
at kunne oplsse den Mængde Plantenæring af Jorden, der netop er til-
gængelig for Planterne. Den kemiste Analyse kan vel paavise og bestemme
Mængden af de forskellige Plantenceringsstoffer i Agerjorden, men kun Kultur-
forsog fitune afgsre, om disse ere til Stede i en for Planterne optagelig Form.
I enkelte Tilfælde kan dog en Jordanalyse af nysnævnte Art have sin
Betydning, idet den kan give Oplysning om Aarsagen til en Jordbunds
UfrUgtbarhed, ved nemlig at paavise, om denne skyldes Mangelen af et