Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
102 Jordbunden. men tillige af alle de Forhold, der kunne have Indflydelse paa den som Vokseplads for Kulturplanterne, saaledes Klima, Beliggenhed, Vandaflednings- forhold o. lign., saa stille sig derfor betydelige Vanskeligheder i Vejen for en nojagtig Bedsmmelse af Jordbunden, og en saadan bliver kun mulig, naar man er fortrolig med de stedlige Forhold. Anderledes stiller det sig,' naar man knn vil bedsmme selve Jordbundens naturlige Beskaffenhed og dens Forhold til Kulturplanterne og lade de stedlige Forhold Udenfor Be- tragtning. saa Fald tilbyder der sig flere Veje, ad hvilke man kan komme til et forholdsvis godt Resultat. Man har sogt at bedsmme Jordbundens Frilgtbarhed enten ved Hjælp af den kemiske Analyse eller ved at bestemme de Planter, baade vildtvoksende og dyrkede, som den bærer, eller man har ligefrem ved et Skon ssgt at danne sig en Mening om Jordbundens Sammensætning og Egenstaber. Her skal kun omhandles Analysens Betydning for Jordbundens Bedsmmelse, samt den almindelige Jordboniteringsmethode. , Jordanalysen har enten til Formaal at bestemme Mængden af Plante- næring i Jordbunden eller Mængden nf de Jordbestanddele (Sten, Grus, Sand, Ler, Kalk og Humus), der betinge Jordbimdens vedvarende kemiske og fysifle Egenskaber. I det forste Tilfælde, hvor det bliver Opgaven at bestemme Mængden af de plantenærende Stoffer i Jordbunden, finder den kemiste Analyse Anvendelse, i det andet Tilfælde faar hovedsagelig den meka- niske Analyse eller Slemningsanalysen Betydning. Den kemiske Jordanalyse. Man har tidligere troet at kunne be- stemme Mængden af let tilgængelig Plantenæring i Jordbunden ved at ud- trække denne med en svag Syre, f. Eks. Saltsyre. Jo ftørre Mængder af Plantenæring Syren oploste, desto frngtbarere antog man Jordbunden for at være. Dette viste sig imidlertid ikke altid at være Tilfældet; thi de Oplssnings- midler, som Planterne selv benytte for at oplose Plantenæringsstofserne, alt- saa derev sine Aodafsondring i Forbindelse med Jordbundens egne Oplvs- ningsmidler, saaledes det kulsyreholdige Vand, Gødningssaltene, Humusshren o. fl. a., kunne ikke erstattes af Saltsyre, der i svrigt efter sin Styrke vilde virke mere eller mindre oplssende paa Jordbwldens Nceringsstofforraad. I Betragtning af de forskellige, naturlige Oplosningsmidlers Natnr er det der- for umuligt at angive, hvilken Styrke den anvendte Saltsyre burde have for at kunne oplsse den Mængde Plantenæring af Jorden, der netop er til- gængelig for Planterne. Den kemiste Analyse kan vel paavise og bestemme Mængden af de forskellige Plantenceringsstoffer i Agerjorden, men kun Kultur- forsog fitune afgsre, om disse ere til Stede i en for Planterne optagelig Form. I enkelte Tilfælde kan dog en Jordanalyse af nysnævnte Art have sin Betydning, idet den kan give Oplysning om Aarsagen til en Jordbunds UfrUgtbarhed, ved nemlig at paavise, om denne skyldes Mangelen af et