Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

JordbundsbedMmelse. 103 Plantenceringsstof eller Tilstedeværelsen af et Giftstof. Medens Anvendelsen af den kemiske Analyse er stærkt begrænset ved Undersogelsen eller Værdibestem- melsen af den almindelige Agerjord, saa har den i den senere Tid vundet en ikke ringe Betydning ved Bedømmelsen af Mosejorderne, da det nemlig har vist sig, at disses Kultnrvcerdi stiger med deres Indhold af Kvælstof og Kalk. Den mekaniske Jordanalyse. Hvis det var muligt ad kemisk Vej at bestemme Jordens Indhold af let tilgængelig Plantenæring, saa havde man dog ikke herved naaet at bestemme dens Frngtbarhed; thi denne er ikke alene afhængig af Jordbundens Godningskraft, men i lige saa hsj Grad af dens fysiske og kemiste Egenskaber, saaledes af dens Absorptionsevne, dens Varme- og Fngtighedsforhold, altsaa i det hele taget af Mængdeforholdet af de Jordbestanddele, hvoraf disse afhænge. Ved den mekanifle Jordanalyse bliver derfor Mængden af Sten, Grus, Sand og Ler bestemt, hvortil benyttes den saakaldte Slemningsanalyse, ved hvilken man særlig ved Sigter og ved Vandets Hjælp soger at adskillede ovennævnte Bestanddele; ad kemisk Vej be- stemmes derimod Humns- og Kalkmængden. Kendskabet til Mængdeforholdet af disse Jordbestanddele er af langt ftørre Betydning ved Jordbundens Voerdibedommelse end Bestemmelsen af dens Godningskraft; thi Jordens Mangel paa Plantenæring kan afhjælpes med en forholdsvis lille Kapital, medens et uheldigt Mængdeforhold af de vig- tigste Jordbestanddele kun delvis kan ændres ved en kostbar Grundforbedring, der dog undertiden slet ikke lader sig udfore, naar det nodvendige Grnnd- forbedringsmiddel ikke findes i Nærheden. Ved Kendstabet til Jordbundens Mængdeforhold af de forskellige Jordbestanddele er man tillige i Stand til at indordne vedkommende Jordbnnd under de tidligere nævnte Jorder, hvis Egenskaber og Værdi for Plantekulturen ere beskrevne i det foregaaende. Den almindelige Boniteringsmethode har til Formaal ved et Sksn at bestemme Jordbundens Sammensætning og herigennem at danne sig en Mening om deuv Knlturværdi. Jordbunden bedsmmes her efter visseFrugtbarhedsfaktorer, der gives, en vis Talværdi; Middeltallet af disse udtrykker Jordens Frugtbarhedsforhold. Dette Tal kaldes ogsaa Jordens Takst; den frugtbareste Jord gives Takst 24. Jordbundens Frugtbarhedsforhold er her i Landet angivet ved Hart- kornet, men da Hartkornsanscettelsm fandt Sted i den forste Fjerdedel af dette Aarhundrede, saa giver Hartkornet ikke mere nogen paalidelig Oplys- ning om Jordernes Frugtbarhed, da de store Jordforbedringer og Opdyrk- ningsarbejder netop ere ndforte efter denne Tid. Jorder, som dengang havde et lille Hartkorn, ville som Folge heraf nu kunne give store Af- groder. Ved Boniteringen af Jorden sogte man da at give denne en Takst, der svarede til det Udbytte, som Jorden kunde give under Forudsætning af, at de ved et velordnet Agerbrug nodvendige Jordforbedringer bleve udforte, samt at Jorden blev benyttet efter de dengang almindelige Dyrknings«