Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
Jordbunden.
methoder. Man gik ud fra et Stykke Normaljord, d. v. s. Jord af bedste
Beskaffenhed, og gav dette Takst 24; i Forhold til dette Jordstykke blev al
anden Jord sat i Takst. 1 Td. Land til Takst 24 blev kaldet en Td. Land
bomteret Areal, og hertil svarer da saa megen Jord af andre Takster, at deres
Udbytte staar i Forhold hertil; der gaar som Folge heraf 2 Td. Land Jord
af Takst 12 eller 4 Tdr. Land >zord af Takst 6 paa en Td. boniteret Areal.
1 Td. Hartkorn blev sat til 51/, Td. boniteret Areal. Da imidlertid ingen
Jord blev sat til Takst 24, men kun til Takst 20 i Betragtning af Vanskelig-
hederne ved at udpege et Jordstykke af uovertræffelig Beskaffenhed,' saa er 6^Td.
Land det mindste Areal af de hidtil skyldsatte Jorder, der gaar paa 1 Td. Hartkorn.
Ved den almindelige Boniteringsmethode bedommes Jordbunden efter Agerstvrpens
Dybde, Humus'ens Beskaffenhed og Undergrundens Sammensætning.
Agerskorpens Dybde maales i Tommer; en Dybde af 18 Tommer eller derover gives Tal-
værdren 24, og paa Grundlag heraf beregnes Agerflorpens Taksttal i Forhold til dens Dybde.
Humus'en bestemmes dels efter dens Mængde, som sædvanlig antydes ved Ager-
storpens Farve, dels efter Humus'ens Art og dens Blanding med de ovrige Jordbestand-
dele. Humus'en faar ligeledes en Talværdi fra 0—24.
Undergrundens Sammensætning er den vigtigste Faktor, dels fordi Agerstorpen er opstaaet
af denne, dels fordi Agerstorpens virkelige Sammensætning ofte skjules af Humus'en; for
ovrigt er Undergrundens Beskaffenhed af asgorende Betydning for Agerstorpens Kulturværdi
Undergrunden inddeles i folgende 7 Klasser.
Til 1ste Klasse
„ 2den Klasse
„ 3dje Klasse
„ 4de Klasse
„ 5te Klasse
„ 6te Klasse
„ 7de Klasse
horer en lidt sandblandet og kalkholdig Lerjord, som gives Takst 24.
„ en mere sandet eller stærk leret, stiv Lerjord, som gives Takst 20.
„ en endnu mere sandholdig Lerjord, som gives Takst 16.
„ en lerholdig Sandjord, som gives Takst 12.
„ almindelig Sandjord, som gives Takst 8.
„ Sand og Grus, som gives Takst 4.
„ meget jærnholdig Sand og Grus, som gives Takst 0.
I de fleste Tilfælde sættes nu Jordens Takst ved at tage Middeltallet af de 3
Talværdier for Agerskorpe, Humus og Undergrund; kun naar Undergrunden er let og
Agerflorpens Grænse herved udvisket, sættes Taksten alene ved Tallene fra Humus'ens Be-
staffenhed og Undergrundens Sammensætning.
Engene kunne ogsaa takseres paa den ovennævnte Maade; men man har her tillige
taget Hensyn til Hoets Mængde og Beskaffenhed, som nedenstaaende Tabel viser.
Læs pr Td. Land Eng. Taksten bliver
Godt Middelmaa- digt §ø. Daarligt Sqø.
5 24 16 12
4 19—20 12—13 9—10
3 14—15 9—10 7-8
2 9—10 6—7 4—5
1 4—5 3—4 2—3