Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
Atmosfæren.
viser, at naar lige fyldige Solstraaler træffe Jorden lodret (a) eller mere
ffraat (b, c), blive disse Straaler fordelte over en mindre eller stsrre Stræk-
ning. Jo mindre spredte Solstraalerne blive (a), des stærkere Opvarmning
afstedkomme de; altsaa jo mere lodret Straalerne træffe, des varmere; jo
inere skraat, des mindre bliver Virkningen. Derfor ere Egnene ved IEkvator
varmere end Egne nærmere ved Polerne. Ligeledes har den Halvkugle, hvor
der er Sommer, ikke alene Solen længere Tid paa Himmelen, end naar der
er Jcevndogn eller Vinter; men den modtager tillige Solstraalerne noget
mere lodret, og begge Omstændigheder skyldes Sommervarmen.
B. Lufthavet.
Naar man holder Spidsen af en sammenskudt Ørefyrøjte ned i Vand
og dernæst trækker Stempelet opad, folger som bekendt Vandet efter Stempelet
og fylder Sprojten (Fig. 54). Grunden hertil mente man i Oldtiden bestod
deri, at hvis Vandet ikke fulgte efter, vilde der blive lufttomt i Sprsjten,
og at Naturen har Skræk for det tomme, som derfor soges udfyldt. Paa
samme Maade forklarede man, at Vandet folger Stempelet i en Pumpe,
naar det drages op. I 1643 opdagede imidlertid Italieneren Torricelli,
at Vandet futt vil folge med til en vis Hsjde, nemlig henved 33 Fod over
Vandspejlet. Det viste sig endvidere, at hvis man i Stedet for Vand brngte
Kviksslv, vilde dette kun stige indtil en Hsjde af 29 Tommer. Da nn hin
Bandhsjde (33z) er 14 Gange saa stor som denne Kviksslvhsjde (29"),
medens Kviksslv er 14 Gange saa vægtigt (vægtfyldigt) som Vand, blev der
aabenbart loftet en lige tung Vædfkesojle, hvad enten denne hed Vand eller
Kviksslv. Der nlaatte altsaa rimeligvis være en Udvortes Aarsag, som drev
Vædsten til Vejrs, og Torricelli fremsatte den Tanke, at der maatte være et
Tryk (Fig. 54 a, a) paa Vcedsken hidrorende fra Luften, som hvilede paa
den med sin Nægt, og dette Tryk er ikke ganske ringe; thi det virker aaben-
bart lige saa stærkt, som et Vandhav paa 33 Fods Dybde — et saadant
vilde jo nemlig afstedkomme juft en tilsvarende Stigning i Sprojten eller
Pumpersret — eller et Kviksslvhav paa 29 Tommers Dybde. Et Hav af
nævnte Dybde vilde paa hver Kvadrattomme af Bunden udsve et Tryk paa
14 Pund, og et saadant Tryk udoves altsaa af Lufthavet.
Da imidlertid Luften er henved 800 Gange mindre vægtig end Vandet,
maa Lnfthavet være mange Hundrede Gange hsjere end 33 Fod.
Forklaringens Rigtighed blev navnlig paavist af Franstmanden Pascal
i 1647, som gjorde den Slutning, at hvjere oppe i Lufthavet maatte Tryk-
ket være mindre, da det kun udvves af den Suft, som er oven over nævnte
Sted, og Pascal fik dette stadfæstet ved en Maaling af Lllfttrykket ved Fo-