Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

 Jordkloden og Solen. 107 5. Kr.) fattede og beskrev Sammenhængen saaledes: „Jorden bevæger sig i en skraa Kreds omkring Solen i Lsbet af et Aar" — straa, dette vil naturligvis sige i Forhold til Jordens Omdrejningsakse. Tænke vi Nordpolen rettet opad i Forhold til Papiret, vil Fig. 52 vise, hvorledes Jorden bevæger sig om Solen „i en skraa Kreds". Heraf forstaas: 1. At vi fra Jorden se Solen nde i Retningen mod forskellige Stjerner til for- skellige Tider af Aaret; det ser altsaa ud, som om Solen vandrer blandt Stjernerne. 2. Naar Jorden er ved S (Sommer), ses Solen nær- mere ved vor Nordpol, end naar Jorden er ved V (Vinter), da den ses nær- mest ved Jordklodens Syd- pol; om Foraar (F) og Efteraar (E) er Solen lige ud for Jordens ZEkvator. Fig. 52. 3. Et Sted paa den Jordklodens Omdrejning og Bevægelse omkring Solen, nordlige Halvkugle som Dan- mark, hvis daglige Vandring paa Fig. 52 er betegnet ved en lille Cirkel (mn) paa Jordkloden, vil om Sommeren (S) være solbeflinnet i mere end y2 Om- drejning, om Vinteren (V) i mindre; dette Sted vil om Sommeren ved Middagstid (m) have Solen hvjt paa Himmelen, om Vinteren (V, m) lavt, og om Sommernatten (S, n) vil Solen ikke være langt nede Under Syns- kredsen, men derimod om Vinteren (V, n). — Ved V og E have vi „^ævndogn. Figur 52 giver dog en falsk Forestilling om Solens Storrelse, idet Jorden her for Tyde- ligheds Skyld er tegnet alt for stor. Det virke- lige Forhold er dette, at der strllde smeltes om- trent iy4 Million Jordkloder sammen for at danne en Kngle af Solens Storrelse. Fra Solen udgaa nu efter rette Linier i alle Retninger Lys- og Varmestraaler i en saa umaadelig Mængde, at sksnt det er en rent for- svindende Del af disse Straaler, der træffe den lille, 20,000,000 Mil fjerne Jordklode, er den Varme, som Jorden saaledes modtager i et Aar, dog saa stor, at den vilde knnne dækkede den hele Jord i godt 100 Fods Dybde. Disse Solens Straaler skyldes ikke alene alt Liv paa Jordkloden, men enhver Bevægelse af livlose Ting (Hav og Luft); men de fordele sig ikke jævnt over den hele Jord. Fig. 53, der forestiller et Stykke af Jorden, 'fm jj ' 7 Fig. 53. Solstraaler med forskellig Skraahed mod Jordoverfladen. smelte et Lag Is, som