Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

106 Atmosfæren. nerne, om Dagen med Solen, drejede sig rundt fra Ost til Vest, skonnede Grækerne, at dette kunde sorstaas paa to Maader: enten at Jordkloden for- holdt sig rolig, medens dm omsluttende Himmel drejede rundt; men det forekom dem urimeligt, at den indre Ting er ubevægelig, medens hele Om- givelsen bevæger sig; eller at Himmelen var ubevægelig, medens Jordkloden drejede sig rundt. Dette sidste vil nemlig se ud paa 'samme Maade, noget, hvorpaa man i vore Dage har et Vidnesbyrd, naar man befinder sig i et Iærnbanetog og undertiden kan være Usikker paa, om det er ens eget Tog eller et Tog ved Siden af, der bevæger sig; og her har man endda Rumme- len mider sig som Vejleder. Grækerne tænkte sig saaledes, at det var Jor- den, del drejede sig. De to steder paa Jordkloden, som under denne Drej- ning ikke flytte jig, kaldes Nordpol og Shdpol; en Kreds rundt om Jorden lige langt fra begge Poler kaldes ZEkvator. Afstanden fra ZEkva- tor til hver Pol deles i 90 Grader, hver Grad paa 15 Mil. Et Steds Afstand fra ALkvator kaldes Stedets Bredde og udtrykkes i Grader. Saaledes strækker Danmark sig fra 54%« n. B. (Gjedser) til 57%0 n. B. (Skagen). I den nyere Tid har man ligefremme Beviser for, at det er Jordklo- den, der drejer sig. Et af disse er folgende: Ved Omdrejning opstaar der Centrifugalkraft eller Slyngkraft, som stræber at fjerne Genstande bort fra den Akse, hvorom der drejes. Slyngkraftens Stsrrelse er man i Stand til at beregne, naar man kender Afstanden fra Midtpnnktet og Omdrejningstiden; thi den beror alene paa disse to. Da man nu ved, at ZEkvator er 860 Mil fra Jordens Midte, og at Jorden drejer sig een Gang rundt i 24 Timer, kan man beregne Slyngkraften ved Wkvator. Denne viser sig at være om- trent Vsvo af Tyngdekraften. En Ting, som ved Polen vejer 300 Pd., vil saaledes ved Wkvator blive loftet af Slyngkraften med en Kraft af 1 Pd. og vil altsaa knn veje 299 Pd. Denne Vejning vilde rigtignok ikke vise sig paa en almindelig Vægt; thi Vægtlodderne selv blive 'lettere i samme Forhold; men Tyngdens Stsrrelse gør sig gældende paa Penduluret, idet Pendulet svinger des langsommere, jo mindre Tyngdekraften er, og nu har Erfaring vist, at et Pendulur gaar des langsommere, jo nærmere man kom- mer til ZEkvator, og dette netop i det Forhold, som Beregningen af Slyng- kraften kræver. — Endnn et Bevis for Jordklodens Omdrejning vil findes Under Afsnittet om Vinden. Solen og Stjernerne kunne ganske vist ikke ses samtidig, fordi Sollyset overdover disses Lys; men naar man lægger Mærke til, hvilke Stjerner der ses ved Solopgang nu og senere om 1 Maaned eller 2, vil man let be- mærke, at Solen da synes at være vandret fremad blandt Stjernerne fra Vest til Ost, og at den naar helt rundt i Lobet af et Aar. Samtidig synes dcn at gore en stor Vending mod Rord (ont Sommeren) og en stor Vending mod Syd (om Vinteren); men allerede Grækeren Arist ark (f. omtr. 267