Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Kapitel III. Atmosfæren. Ved Cand. mag. P. la Cvur. A. Jordkloden og Solen. ^or den simple Betragtning tager det sig ud, som om Jorden var en stor Flade, der for Landjordens Vedkommende dog har nogle Ujævnheder, Bakker, Bjærge og Dale. Saaledes opfattede man det ogsaa i den fjerne Oldtid; men allerede i 5te Aarhundrede før Kr. F. kom Grækerne ind paa, at Jorden er en Kugle. Naar man i klar Luft ser et Skib fjerne sig ild over Havet, synes det at forsvinde ligesom en Vogn, der korer over en vidt- strakt Bakkernnding: fsrst forsvinder det nederste, og sidst dukker Toppen ned bag Rundingen. Da dette fler, i hvilken Retning end Skibet sejler bort, og da det vedbliver at ste for en Besiuer, der befinder sig længere borte paa Skibets Vej, slnttede Grækerne, at det til sidst maatte gaa helt rundt. Grækerne forstod saaledes, at opretstaaende Mennesker paa forskellige Steder af Jorden maatte pege udad i forskellige Retninger, og hver for sig kalde dette udad for „opad", medens „nedad" bliver Retningen indad mod Jordklodens Midte. De talte endog om „Antipoder", o: dem, der vende Benene modsat Vej, dem, der bo paa den modsatte Side af Jordkloden, og som kalde opad, hvad vi kalde nedad. De gamles Opfattelse af Jorden som en Kugle fandt en smuk praktisk Stadfæstelse, da Kolumbus i 1492 ssgte at naq/Jndien ved at sejle mod Vest og ikke, som hidtil, ved at rejse mod Øft Kolumbus opdagede derved Amerika, som han indtil sin Dsd ansaa for Indien. Ganske vist var dette en Fejltagelse; men nu vide vi, at hvis Rejsen fortsættes fra Amerika mod Vest, over det store Ocean, naar man ganfle rigtigt at komme til Indien ved at sejle mod Vest. Da der nu altsaa for Jordkloden som Helhed ikke længere er noget „op og ned", og da det ser ud, som om hele Himmelen, om Natten med Stjer-