Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

112 Atmosfæren. Fig. 59. Et Metalbarometer. Planter. Kim naar Kvælstof paa en eller anden Maade er bragt i kemiff Forbindelse med andre Stoffer (og f. Eks. danner Ammoniak eller Salpeter), kan en saadan Forbindelse komme til at spille en vigtig Rolle i Planter og Dyr. Man mener, at Lynet kan afstedkomme saadan Forbindelse i ringe Mængde; men Lufthavets egne Processer synes dog ikke at være den egentlige Frembringer deraf. Endvidere findes i Lufthavet en foranderlig Mængde af Vanddamp, og endelig en ringe Mængde Kulsyre. Tages Vanddaiupene bort fra Luft- havet, bestaar 10,000 Rumfang Luft af 7900 Kvælstof, 2096 Ilt og 4 Kulsyre. Trods Kulsyremængdens Ubetydelighed spiller Kulsyren og Ilten i Lufthavet en vekselvirkende og uundværlig Rolle overfor Dyre- og Plantelivet: Planten skiller under Sollysets Virkning Kulsyren ad og, idet der i Planten saaledes dannes Knlforbindel- ser, tilbagegiver den til Lufthavet nogen Jltluft. Dyret optager ved Aandedrcettet Jltluft af Lufthavet; denne indgaar i Dy- rets Legeme Forbindelse med derværende Kulforbindelser, som Dyret ved Fsden har indtaget fra Planteverdenen, og det nd- aander saaledes Kulsyre, som altsaa gives tilbage til Lnfthavet. Desnden dannes Knl- syre ved almindelig Brænding (af Kul og Ilt), ved Forraadning, ved Plan- ters Aandedræt i Msrke og i visse lavere Planter (Svampe). Den nævnte Sammensætning af Lnfthavet er mærkværdig ens overalt paa Jorden og i alle Hojder af Lnfthavet. Derimod er Luften 1 å 2 Pro- cent iltfattigere i Værelser med forholdsvis mange Mennesker og Lys, hvilket gor Lnftfornyelse (Ventilation) nodvendig. C. Varmen. Varmen betinger Planternes Liv. Dette udelukkes baade ved for hsj og for lav Varme; men endog hver enkelt Livsproces, f. Eks. Spiring, Lovspring, Modning o. s. v, stiller sine særlige Betingelser til Varmen, og de i Planten aflagrede Stofmængder bero tillige paa, ved hvilken Varmegrad Aflagringen er sket. Ligeledes er Dyrelivet afhængigt af Varmegraden, især hos de koldblodige Dyr, hvis egen Varmegrad væsentlig retter sig efter Omgivet- ■ ~ ■