Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Varmen. 113 ferne; men ogsaa i de varmblodige Dyrs Liv, hvis Særkende ellers er, at de altid have omtrent samme Varmegrad, uafhængig af Omgivelserne, gør Aarstidernes Skifte og de forskellige Landes Varmeforhold sin Virkning gæl- dende. Varmens Fordeling paa Jordkloden og dens Forandringer i Lobet af Aaret og Dognet har derfor stor Interesse for Jordbrnget. Varmegraden maales med Termometeret, et tyndt Glasror, udblæst i den ene Ende til en Kugle, dernæst omtrent fyldt med Kviksslv eller Spiri- tns og tilsmeltet i den anden Ende paa saadan Maade, at der ingen Luft findes i Termometeret. Ved Varmen udvides Vædsken meget mere end Be- holderen, og den stiger derfor des hojere i Rsret, jo varmere den bliver. Kviksslv Udvider sig imidlertid ikke stærkt; Roret gores derfor meget snævert og, for at Kviksolvet dog skal blive let synligt, fladtrykt, saa at Kviksolv- sojlen faar et baandformigt Udseende. Man kan derfor kun aflæse et Kvik- sslvtermometer fra en bestemt Side (ikke fra Baandets Kant). Spiritus har en anden Ulempe. Der destilleret let noget af Spiritusen op og sætter sig i Rorets sverste Ende, hvorved det vorige kommer til at vise for lavt. Den nævnte Beholder anbringes paa en Plade, hvorpaa Varmegraderne afsættes. Den Varmegrad, hvorved Vand fryser, eller Is og Sne smelter, kaldes Frysepunktet, den, hvorved Vand under almindelige Forhold koger, Kogepunktet. Der brnges her i Landet desværre to Jnddelingsmaader. Begge jætte de 0° ved Frysepunktet; men det ene, Celsius, sætter 1000 ved Koge- punktet, det andet, Reaumur, jætter 80°. Mellemrummet deles i begge Tilfælde i lige store Dele, saa at altsaa 100 Celsinsgrader er det samme som 80 Reaumurgrader, eller 5 Celsinsgrader lig 4 ReanmUrgrader, altsaa f. Eks. 15° C. ---- 12 0 R eller 18° R. = 22% 0 C. — Samme Inddeling fortsættes neden for Frysepunktet, og man skriver, hvor mange Grader det er under Fryse- punktet ved at sætte et -i- foran Tallet.*) Medens det i Mejerivæsen er blevet temmelig almindeligt at brage Reaumur, bruges i Vejrlæren lldelukkende Celsins, og de Angivelser, der sindes i nærværende Afsnit, ere derfor anfmte i Celsinsgrader. Naar man vil vide Luftens Varmegrad, maa Termometeret ikke udsættes for Solstraaler. Det anbringes gerne Nord for et Hils, helst i et temmelig aabent Tremmestab. Angivelse af „Varmen i Solen" er værdilos; den bliver forskellig efter Termometerets Art m. m. *) I England og Amerika bruges mest Fahrenheits Termometer, som viser 32 ° ved Frysepunktet og 2120 ved Kogepunktet. Der er altsaa 1800 fahrenheitske Grader mellem de to Punkter, hvor der ellers kun er 100 eelsius'ske Grader eller 80 reau- murste Grader. Man ser altsaa, at 9 ° F. er lig 5" C. og lig 411 R; men dertil kommer, at Fahrenheits Termometer kan betragtes som visende 32 0 F- for hojt. 9 Landmandsbogen. I.