Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

114 Atmosfæren. Til Mauling af ben højeste Varmegrad, som er indtrufferl, siden man sidst iagttog Varmen, bruger man det saakaldte Maksimums term o meter, til Iagttagelsen af den laveste Varme, et Minimumstermometer. Begge ere gerne anbragte i vandret Stilling. Hint kan være et Kviksølvtermometer, hvor der noget inde i Kviksolvsojlen findes en ganske lille Luftblære. (Fig. 60 L.) Naar Varmen stiger, driver Kviksølvet denne Blære og den foran værende lille Kviksolvsojle frem i Roret; naar Varmen senere daler, trækker Kviksølvet i Beholderen sig vel sammen; men det fraflilte Kviksslvsojlestykke bliver liggende og ud- viser saaledes, hvor hoj Varmen har været. Efter Aflæsningen bringes Søjlestykket til- bage til det øvrige Kviksølv, dog med den lille Luftblære imellem, derved, at man vender det med Kuglen nedad og muligvis giver Instrumentet nogle lempelige Stod. Minimumstermometeret er gerne et Spiritustermometer. Inde i Spiritusen findes en lille farvet Glasstift, (Fig. 60 D.) som, naar Termometeret vendes med Kuglen opad, vel synker ned til Enden af Spiritusssjlen, men ikke falder ud af denne. Drejer man der- næst Instrumentet vandret, vil Spiritussojletl, naar den trækker sig sammen paa Grund Fig. 60. Et Maksimums- og et Minimumstermometer. af Afkøling, slæbe Glasstiften med sig tilbage, men gaa uden om Stiften, naar ben udvider sig paa Grund af Op- varmning. Man kan altsaa se paa Glasstiften, hvor koldt det har været, da det var koldest. Efter Aflæsningen hælder man atter Glasstiften hen til Enden as Spiritus- Solens Straaler gaa igennem Lufthavet Uden at meddele dette ret megen Varme. Derimod virke de opvarmende paa den Jordbund eller Hav- flade, de træffe, og disse sidste afgive saa igen Varme til den Luft, der hviler paa dem eller som Vind stryger hen over dem. — Nu er der imidler- tid stor Forstel paa den Lethed, hvormed Land og Hav opvarmes. An- bringes samme Varmemængde paa Land og paa Hav, vil Havets Varme- grad ikke stige nær saa meget. Derfor er der f. Eks. meget varmere i Sa- haras Orken end paa de Have, der ere udsatte for samme Solvarme. Og omvendt, naar en lige varm Jordbund og Havflade afgiver Varme til en kslig Lilft eller udstraaler mod Himmelrummet, vil Havet ikke afkole sig nær saa meget som Jorden. Derfor er der langt koldere i det indre Siberien og Grönland end Under tilsvarende Breddegrader paa Havet. Heraf folger, at Havene ikke varmes saa stærkt som Landjorden om Sommeren eller om Dagen og ikke afkøles saa stærkt om Vinteren eller om Natten. Havene beholde altsaa en mere ensartet Varmegrad end Landjorden, og Lllften, som mer ved Hav eller Land, gaar det paa samme Maade som disse. Egne, der ligge i Nærheden af store Have, have derfor mere ens- artede Varmeforhold Dognet og Aaret igennem, Kystklima eller øklima, hvorimod de indre Fastlande have kolde Vintre og varme Somre, Fastlands- klima. Medens Forskellen paa den varmeste (Juli) og koldeste (Januar)