Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Barmeir 115 Maaned paa Færoerne kun belober sig til omtr. 6 °, er den paa mange Steder i Siberien over 50 °. Heraf folger en stor Forstel i Plantevæksten. Paa Irland trives f. Eks. Myrterne, som ikke taale Vinterkulde, i det fri, hvorimod Vinen, som kræver hoj Sommervarme, ikke kan modnes. Ved Jakutfl i Siberien modnes Rug og Hvede i den 20° varme Sommer, medens den evige Is holder sig nogle faa Fod under Jordoverfladen hid- rorende fra en Vinter paa -4- 43°. Hvad Danmark angaar, har det nærmest et Kystklima. Vel have vi ftørre Forstel paa Sommer (Juni—August) og Vinter (Decbr.—Febr.) end s. Eks. Skotland; Danmark nemlig 16°, Skotland kun 11 °. Men vor Varme er dog langt mere ensartet end Ruslands og Siberiens, ja endog mere end vore Naboers i Syd, Nord og Øft. Saaledes er Forskellen paa Sommer og Vinter i Stettin 18 °, i Kristiania 20", i Riga 21 °. At Danmark selv ligger omflydt af mindre Have virker altsaa gavnligt, og den gode Virkning heraf giver sig til Kende endnu paa en anden Maade. Europas vestlige Kyster blive nemlig som Helhed opvarmede af Atlanter- havet og dettes Jndstceringer (f. Eks. Vesterhavet og Merssen), fordi de store Strsmninger i dette Hav ind imod Europa føre Vande, som komme fra temmelig ækvatoriale Egne, hvorfra Strsmmen fsrst gaar langs med Amerikas østkyst (Golfstrsmmen) i Retning mod Nordost og senere lober Dst over mod Eriropa. Ogsaa i denne Henseende har Danmark Fordel af at ligge i Havet, thi Aarets Middelvarme er lidt hsjere end Gennemsnittet af vore nordlige og sydlige Nabolande; ja selve Danmarks egne Kyster ere gennemsnitlig varmere end Jyllands Indre. Dsgnets hsjeste Varme indtræffer ikke, naar Solen er hojest paa Himmelen, men noget senere: om Vinteren omtrent Kl. 1 og om Sommeren Kl. 2 å 21/2. Afkslingen om Natten fortsættes næsten til Solopgang, saa at den laveste Varme indtræffer ved denne eller i/2 Times Tid før. Men den regelmæssige Forandring fra hsjeste til laveste Varme i Dsgnet er langt stærkere Udpræget om Sommeren end om Vinteren, omtrent 5 Gange saa stor i Jilli som i Januar. Der viser sig her tillige stor Forstel paa de forskellige Landsdele, idet den regelmæssige Forandring i Dsgnet er meget ftørre i Jyllands og til Dels Sjællands Indre end ved Kysterne, ja, i Midten af Jylland omtrent dobbelt saa stor som paa vore sydlige Øer. Særlig i denne Henseende spiller Jylland Fastlandets Rolle lige overfor Øerne. Foruden de regelmæssige Forandringer, Varmen er underkastet i Lsbet af Dsgnet, indtræffer der som bekendt mange andre Forandringer paa til- fældige Tider af Dsgnet. Disse ere især om Vinteren ofte stærkere end de regelmæssige Forandringer. Det kan f. Eks. godt hændes, at det en Morgen er mildt ved Solopgang, Dognets koldeste Tid, eller at det er koldt om Middagen. At den gennemsnitlige Forandring i et Dsgn er