Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

122 7 Ä Atmosfæren. Af Tabellen S. 119 ser man imidlertid, at der ved 17,6° kunde have været 15„mm Damptryk. 74°/g heraf er 11,,mm. Den absolute Fugtighed er altsaa 11,xmm Vil man endelig kende Dug punktet, kan man i samme Tabel S. 119 opsoge den Varmegrad, der vil være fornoden for at holde Damp ved 11,/nm Tryk; man finder at denne Varmegrad er lidt under 13°, omtrent 12,/, som altsaa er Dugpunktet- thi blrver det koldere end 12,/, vilde nogle af de lln nun Dampe fortættes til Vcedffe. Damptrykket i Danmark, altsaa den virkelige Dampmcengde, er mindst i Jannar og Februar (c. 4™») og stsrst i Allgust (10—11 mm). Lavest og højest Dampmængde kommer altsaa ligesom lavest og hojest Varme noget senere end Vinter- og Sommersolhverv. Derimod er den relative Fugtighed (jfr. S. 120) stsrst om Efteraar og Vinter, mindst om Foraar og Sommer, hvad der ses af fslgende Tal. At Skydannelsen nogenlunde svarer til den relative Fugtighedsgrad, ses af de for Skydækket anforte Tal, hvortil Iagttagelserne ere Udfsrte saaledes, at helt klart kaldes 0, helt overflyet kaldes 10, og Skydækkets Grad anslaas efter Tallene imellem disse. Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Oktb. Rov. Dec. Rel. Fugtighed i % • . . 91 90 86 79 74 75 77 80 84 86 89 91 Skydcrkket. . . 7-0 7.2 5-7 6i 4.9 6" 5-2 5-0 5-3 6'4 6.o 7-4 er altsaa torrest i Maj, fugtigst ved 8 Luften De Dampmængder, der findes i Luften af Vindene ind over Landet andensteds fra, Nytaar. over Danmark, fsres væsentlig . , og de dannes kun i ringe Grad her paa Stedet, medens Iagttagelserne dog nok vise en lidt ftørre Fugtighed i Nærheden af Kysterne end i Landets Indre. Derimod kunne de forskellige Dele af vort lille og forholdsvis ensartede Land Unddrage Lufthavet temme- lig forskellige Mængder af dens FUgtighed, og vi ville nu betragte Maa- derne, hvorpaa Overgangen fra Damptilstand til Vand eller Is foregaar. Naar Jordoverfladen afksler sig ved Varmeudstraaling mod en klar Nattehimmel, funne dens enkelte Dele (Græs o. l.) stundom blive koldere end Luftens Dllgpunkt, og dennes Dampe sætte sig da derpaa som Dng, ligesom Dampene i en varm, fugtig Stue paa kolde Genstande (Vandkaraffel, Brille- glas), som fsres ind i den. Dette indtræffer f. Eks. særlig stærkt i klare Nætter i September, da Luften indeholder mange Vanddampe fra om Sonime- ren, medens Varmen nu er dalende, særlig om Natten; men Duggen kan endog undertiden holde sig hele Dagen over, fordi Lllften, selv om Himme- len er klar, er næsten mættet med Vanddamp: „der er ingen Tørring i Luften" Ved Foraarstid derimod, naar der kun er liden Vanddamp fra Vinte- ren, og Varmen er i Opadgaaen, saa at Lllften kUnde indeholde meget mere Vanddamp, er der langt fra Luftens Varmegrad ned til Dllgpunktet, og