Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Fugtigheden. 123 bette naas da ikke let ved Natteudstraalingen, eller som bekendt: „man faar ikke let Dug fsr St. Hans". Nu er det ikke alene saaledes, at Fordampning afstedkommer Afksling; men ved den omvendte Proces, nemlig Fortætning, altsaa Dugdannelse, af- give Dampene Varme. Medens altsaa Naltendstraalingen lader Jord- overfladens Varmegrad synke, indtil den har naaet Dugprmktet, og Dug- dannelsen begynder, synker Varmegraden kun langsomt, naar der forst dan- nes DUg, som afgiver nogen Varme til Erstatning for den, der tabes ved Udstraaling. Dugdannelsen kan saaledes være en Bestytter mod Nattefrost. Denne indtræffer derfor forholdsvis ikke saa let i September (meget sjælden) og Oktober (gennemsnitlig 3 Gange) som i April (gennemsnitlig 8 Gange) og Maj (gennemsnitlig 3 Gange). Det kan stundom være ikke alene af Interesse, men af Vigtighed, om man en Foraarsaften kunde faa at vide, om det bliver Nattefrost eller ej, f. Eks. m. H. t. mulig Tildækning af Havesager. Faren er störst, naar Himmelen er klar; thi da kan der ventes Natteudstraaling; men dersom man ved Fugtighedsmaaling ser, at Dug- punktet er adskilligt over Frysepunktet, kan man være ret rolig; thi Natte- afkslingen strider ikke gerne ret meget længere frem end til Dugpunktet. Er Dugpunktet derimod under Frysepunktet, synker Varmen forholdsvis rafl ned forbi dette sidste; og naar DUgpunktet naas, sætte Dampene sig som smaa Iskrystaller, Rim. Det samme sier om Vinteren, naar Lnften er overmættet med Damp og under Frysepunktet (Rimtaage). Ta age kan dannes, naar 2 Lnftmasser, der begge ere mættede (men ikke just overmættede) med Vanddamp og Ulige varme, blandes sammen. Jfolge Tabellen S. 119 er 5° varm Luft mættet, naar den har 6,5111111 Damptryk, 15° varm Luft, naar den har 12/7 mm. Blandes nu lige store Masser af saadan Last, stirlde man faa 10° varm Luft med 9,6111111 Damp- tryk; men — se Tabellen — 10° varm Lnft kan ikke have mere end 9,2 mm Damptryk. Der bliver altsaa et OverstUd, som forvandler sig til over- ordentlig fine Vanddraaber, Taage. Saaledes er Luften om Jsbjærgene (f. Eks. i Atlanterhavet) kold og mættet, og idet der nu i denne indblandes varmere og nogenlunde mættet Luft, ere Jsbjcergene ofte omgivne af Taage. Efter en varm, smuk Sommerdag bliver Luften over en Mose afkolet ved Mosens Natteudstraaling og mættet ved Dampene fra Mosens Vand. Den hsjere liggende Luft, som er varmere og til Dels mættet, blandes dermed, og „Mosekonen brygger". Stundom kommer der, navnlig i Vestjylland, paa en varm Dag væltende en kold Taage ind fra Vesterhavet, HavgUsen. Dette er en Mig og mættet, men ikke oprindelig overmættet Luft, der ved at blan- des ind i den varme og" til Dels mættede Luft over Landet giver Taage. Paa lignende Maade kan der selvfslgelig ogsaa dannes Taage i ftørre Hojder, og der kan vel næppe være Tvivl om, at Udstrakte Skyer ofte dan-