Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

124 Atmosfæren. ites Paa Grænsen imellem to ulige varme og nogenlunde mættede Luft- stromme. Man har derfor tidligere i denne Omstændighed sogt Forklaring for, ikke alene al Skydannelse, men for Regn, Sne og Hagel' tillige. Saa vldt har denne Forklaring dog ikke megen Rimelighed for sig, da Nedbsren som falder, er alt for stor til, at den kan fremkomme endog ved meget gilnstig valgte Blandinger, langt gunstigere, end at de knnne ventes nogen Sinde at finde Sted. Hvis f. Eks. lige store Luftmasser af 0° og 200 Barme, liae fra Jordoverfladen og op til en Hsjde af 10,000 Fod, blandes, vil der ganske vist blive et Overskud af Damp og dannes Taage, men hvis hele Daagemassens Vandmængde knnde drages sammen og maales, vilde den ikke danne et Vandlag hen over Jorden paa y2 lnm Tykkelse, medens vi paa en Dag, ja i Lsbet af en Time Undertiden kan faa et Vandlag paa 20—3011™ ja meget mere. Man maa derfor suge Forklaringen til Nedbsr i en ganske anden Omstændighed end i saadanne Lnftblandinger. Luftens Varmegrad aftager, naar man stiger i Lufthavet. Allerede med Danmarks smaa Hsjder er dette kendeligt. Hammerens Fyr paa Bornholm staar paa en Klippeknold 200 Fod hsjere end Sandvig ved dennes Fod, og ved Fyret er Varmen gennemsnitlig % Grad lavere end i Sandvig. Denne Omstændighed, der som bekendt træder langt stærkere frem i Bjærglande, hvor „den evige Sne" kan holde sig paa Bjcergets Top, forklares ikke — fom man stundom kan se den forklaret — deraf, at et hsjtliggende Sted Udstraaler mere Varme mod himmelrummet, fordi det er nærmere ved dette. Denne Aftagen af Varmen finder lige saa vel Sted i den fri Atmosfære (nnderssgt i Luftballon) som paa et Bjærg, og den er en Fslge af, at Luf- tens Tryk aftager med Hsjden (jfr. S. 108—9). Naar nemlig Luft fra Jordoverfladen fores hsjere op, vil ben her kEme under et svagere Lnfttryk og som Folge deraf udvide fiq* men idet Lust udvider sig, vil den aMe sig, og man er i Stand til ligefrem at regne sig til, hvor stærkt dens Tryk og dermed dens Varmegrad aftager, naar den stiger, nemlig 1 Varmegrad for hver 3—400 Fod. Omvendt, naar Luft fra Hsjden fsres ned mod Jordens Overflade: den vil da komme nnder et stærkere Lufttryk, blive sammentrykket og derved opvarmet. Hvis man tænkte sig^ en vældig Ske rore omkring og op og ned i Lufthavet, da vilde der altsaa ikke — som i en Gryde — blive lige varmt overalt, men da vilde Barmen aftage opefter med 1 ° paa hver 3-400 Fod (i meget store Hsjder dog noget anderledes). Saadanne Omroringer afstedkommes nu netop ved Luftstromnmgerne, Vindene (fe nedenfor). SRan vil nu forstaa, at hvis Luft, der ved Jordoverfladen er næsten mættet med Vanddamp, fores opefter, vil den dalende Varmegrad snart naa TugpUnktet, og Dampene begynde at fortættes; der dannes Skyer.