Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

130 Atmosfæren. Med Hensyn til Vandets Aflsb og Fordampning fra Jordoverfladen, da haves der ikke, og kan der ogsaa vanskelig haves nøjagtige Maalinger. Disse Omstændigheder bero ikke alene paa Vejrforholdene, men ogsaa paa en Mængde lokale Forhold. Jo varmere Luften er, jo tsrrere den er, og jo stærkere Vinden blæser, des mere fordamper der fra Jordens Overflade; og jo mindre Byger Ned- boren falder i, des mere af den damper bort igen. — Paa den anden Side er Undergrundens Art, Jordoverfladens Tilstand og dennes mulige Beklæd- ning med Plantevækst ogsaa af stor Betydning. Saaledes fordamper der som bekendt mere Vand fra en Græsmark end fra bar Jord; Grcesrodderne lede Jordens Fugtighed op fra Grunden, og fra Græssets Udbredte Overflader fler der saa en stærk Fordampning. Gennemsnitlig har man dog fnndet, at saavel i Danmark som paa den nordeuropæifle Slette i det hele taget fordamper der aarlig % af den faldne Nedbor, medens % af den igennem Bække og Aaer igen finder tilbage til Havet. Denne Omstændighed kan man stundom med Fordel benytte til at bedomme Vandforingen i et Vandlob. Man Udfinder nemlig ved Hjælp af et godt Landkort, hvor stort et Areal der er Opland for dette Vandlob. Naar man nu ved, hvor stor Aarets Nedbsr er i denne Landsdel, kan man regne, at en Tredjedel af denne over hele det nævnte Areal lsber ild gennem Vandlsbet om Aaret. — Nogen stor Nsjagtighed kan man selvfolgelig ikke tiltro en saadan Regning. E. Binden og Vejrforudsigelser. Som vi alt have set, er det Lilftstrsmmene, der væsentlig bestemme vore Varmeforhold, som dog til en vis ringe Grad ændres af Landsdelenes egne Naturforhold. Ligeledes er det Lnftstrommene, der tilføre os stsrste Delen af Vanddampene, hvis Fortætning under Luftstrømningernes Opstigning giver os vor Nedbsr. Vindene og Vindens Retning spille altsaa allerede i denne Henseende en vigtig Rolle: vestlige og sydlige Vinde bringe os gerne mild, ftlgtig Luft, ostlige og nordlige bringe os Fastlandsluft, hed om Sommeren, kold om Vinteren og oftest tør til alle Aarstider. Men det er ikke den eneste Maade, hvorpaa Vindene faa Indflydelse paa Dyr og Planter og dermed paa Jordbruget. Til en vis Grad er nemlig Luststrsmning nsdvendig for at forny Luften til Planters og Dyrs Aandedræt. En stillestaaende (stag- nerende) Luft vilde tilmed let opfyldes as smitsomme Smaavæsener (Bakterier, Baciller osv.). Strømmene fore dem ikke alene bort, men opadgaaende Stromme bringe dem op i saa stærke Knldegrader, at der er Rimelighed for, at deres Liv Udslukkes. Ligeledes spiller en vis Grad af Luftbevægelse en