Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Vinden og Vejrforudsigelser. 131 Rolle ved Blomsternes Bestsvning. — Men Vinden kan som bekendt ogsaa udsve skadelige Virkninger. Saaledes fordamper der meget mere Vand i Blæst end i Stille, naar ellers Varme og Fugtighedsgrad er den samme, og Tsrringen kan oste, navnlig i Grodetiden, være skadelig. Til andre Tider, s. Eks. 'i Hssttiden, kan den derimod virke gavnligt. Endvidere kan Vinden, naar den er stærk, forkrslle Bladene og navnlig i Forening med Regn bringe Kornet i Leje. Ved Lllfthavets Forskelligheder i Varme og i Dampmængde faar Luften forskellig Vægt, og Lufttrykket bliver derfor forskelligt. Man kunde nu betragte det som naturligt, at Luften maatte bevæge sig fra Steder, hvor den trykkes stærkt, hen til Steder, hvor den kun trykkes svagt — forudsat, at disse Steder ligge lige hojt over Havet. Dette er ganste vist Grundsætningen for alle andre flydende Legemers Bevægelse; men i Lufthavet i det store sker der noget andet. Man ser aldrig her LUften stromme lige fra hsjt til svagt Lufttryk; den viser sig altid at gaa til hsjre for sit Maal. Den bojer af til hsjre saaledes, at (man forestille sig en Person gaa samme Vej) Vinden faar det lave Lufttryk paa venstre Haand, det hsje paa hojre Haand. Denne Lov, der kaldes Buijs Ballots (udt. Bojs B.) Lov, hidrorer fra Jordklodens Akseomdrejning og kan forklares saaledes: En af Mekanikkens Grundsætninger gaar Ud paa, at naar et bevægeligt Legeme bliver flyttet et eller andet Sted hen, beholder det sin Bevægelse og Bevægelsesretning uafhængig af, hvor det er blevet flyttet hen. Lad o (Fig. 69) være Jordklodens Nordpol, den pnnkterede Cirkel- bue Danmarks Breddecirkel, saa at vi s. Eks. i 31/2 Time bevæge os fra p til p\ da ere vore Verdenshjorner ved p be- tegnede ved n, ø, s, v, men naar vi komme til p\ ere vore Verdenshjorner n1 (nemlig imod Nordpolen), ø\ s1, v1. Hvis altsaa et Legeme ved p har haft Bevægelf have Bevægelse mod a, altsaa ikke mod Nord (n1), men til hojre for Nord. Et Legeme, som ved p har haft Bevægelse mod Dst, 0, vil ved px have Bevægelse mod b, altsaa til hojre for Øft, ø1. Et Legeme, som ved p har haft Bevægelse mod Syd, s, eller Vest, vf vil ved p1 gaa til hojre for Syd eller Vest, nemlig mod c eller cl og ikke mod s1 eller v1. Betragter man Jordens sydlige Halvkugle, vil Omdrejningen her vise sig modsat af Pilens Retning i Fig. 69, og her vil et bevæget Legeme derfor altid gaa til venstre for sit Maal. o o ----—6 S Fig. 69. Vindens Afbøjning paa Grund af Jordens Akseomdrejning.. mod Nord, n, vil det ved p1 10: