138
Atmosfæren.
Solens Opvarmning om Dagen virker som miført fsrst paa Jordbunden
eller Planterne, som dernæst opvarme den Lnft, der bersre dem. Fsres nu
denne Luft hastig bort, fordi det blæser, bliver Opvarmningen ikke saa stærk,
som hvis den opvarmede Luft blev staaende ved Planten, hvis Varme da
yderligere vilde forhsjes af Solen. Desuden bevirkes der ogsaa Afksling
ved dm stærke Fordampning, som Vinden foraar jag er. — Om Natten derimod
vil Udstraalingen ogsaa foregaa fra selve Jordbunden eller Planterne, og
disse ville dernæst afkole Luften, der rører ved dem. Bliver nu den afkslede
Luft stadig ført bort af Blæsten, og ny varmere Luft fsres til, vil Planten
ikke afksles saa meget, som hvis den afkslede Last blev staaende, og Planten
ved Udstraaling kunde blive endnu koldere. Læet vil altsaa give mere Kolig-
hed om Natten, men ikke saa meget, som det forhvjer Varmen om Dagen.
Thi med Afkolingen vil Dngdannelsen begynde, og da daler Varmegraden
ikke meget mere (jfr. S. 123).
Derimod giver Læet altsaa en stærkere Dngdannelse og samler
allerede paa denne Maade Fugtighed til Stedet; og paa den anden Side
hindrer Læet, idet det standser Vinden, at der fordamper saa megen Fugtig-
hed fra Stedet. Derfor er der som bekendt meget mere Fugtighed i Skov-
egne og blandt levende Hegn end paa fUldstændig aaben Mark, og saaledes
kan Hegnet blive af stor Værdi i tørre Tider i Maj—Juni, men rigtignok
ogsaa stundom blive til Ulempe i den sene Hssttid, naar man har Bryderi
med at faa Kornet tørt. I Egne med lette Jorder og megen Blæst (mangen-
steds i Jylland) ville levende Hegn være en væsentlig Vinding. Paa fede
Jorder med ringe Blæst (f. Eks. Skovegne) ville levende Hegn maaske kunne
være mere til Ulempe.