Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Binden og Vejrforudsigelser. 137 stadig finder en Nydannelse af Hvirvel Sted, og det er dette, der opfattes, som om den bevægede sig mod £Dft. Aderst sjældent kan en Hvirvel gaa noget Vest paa, men det kan naturligvis indtræffe, at den en enkelt Gang kan faa Næring fra denne Side ogsaa og saaledes komme til at gaa baglængs. Vindretningen beror altsaa i ethvert øjeblik paa Lirfttryksfordelingen, og denne er i Nordeuropa meget omskiftelig. Gennemsnitlig giver den dog i Danmark i hver af Aarets Maaneder Vindretninger med folgende Hyppighed i Procent. Altsaa f. Eks. i Januar er der blandt 100 Iagttagelser gennem- snitlig 5 Nordenvinde, 9 Nordostvinde osv. Jmr Febr. Marts. April. Maj. Juni. Juli. Aug. Sept. Ott. Nov. Dec. N. 5 5 8 7 8 8 5 5 5 5 7 6 N. 0. 9 10 10 14 10 7 4 5 6 9 11 9 0. 11 14 13 19 10 9 5 8 8 14 10 11 8. 0. 12 15 12 14 10 9 9 10 13 14 13 12 8. 13 13 9 8 8 7 9 10 12 11 13 11 S. V. 22 18 15 11 15 14 17 17 19 18 20 20 V. 17 15 17 1‘2 19 22 26 23 19 14 14 19 N. V. 9 8 13 11 IB 19 20 17 14 12 9 10 Stille. 2 2 3 4 4 5 5 5 4 3 3 2 Stsrst Hyppighed have de vestlige Vinde (Foraar og Sommer) og syd- vestlige Vinde (Efteraar og Vinter). Kun i April falder stsrst Hyppighed paa Nsten, „Paaflessten". F. Stedlige Forhold. Medens vore Vejrforhold væsentlig hidfores andensteds fra og altsaa bestemmes af ftørre Forhold, og det forholdsvis kun er lidet, vort eget Lands Kystforhold og Hojdeforhold indvirke derpaa, bliver det enkelte Steds særlige Forhold dog ikke heller helt ilden Indflydelse, og denne har særlig Interesse derved, at vi til en vis Grad selv knnne indvirke paa den. Som allerede nævnt, kan Plantevækst eller Jkke-Plantevækst være bestem- mende for, hvor megen Dug der dannes, eller hvor megen Fugtighed der fordamper fra Jordbunden. Ligeledes lade sandede Jorder sig lettere ophede end lerede. Men ganske fornemmelig har det stor Betydning, om der f. Eks. ved Læplantning eller Skove stilles Hindringer op for Vinden, eller om denne Uhindret stryger hen over Jorden. Den fsrste Virkning af, at Vinden standses eller hemmes, er, at dens Forkrolling af Plantevæksten formindfles; men desuden afstedkommer Læet en hojere Varme og en ftørre Fngtighed.