Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

136 Atmosfoeren. 9?ing omkring denne og maaske Bisole sverst i Ringen eller i dens Sider. Dette hidrsrer fra fine Iskrystaller i hoje Luftlag, der ere Hvirvelens For- lobere og Bebildere. Himmelen forandrer sig mere og mere mod det gran. Til sidst begynder det at regne, fsrst fint, senere stærkere og sluttelig, naar Hvirvelen er passeret, i Byger, idet Skyerne grrlppere sig, og det begynder at klare af. — Et saadant Fænomen kunne vi iagttage mangfoldige Gange om Anret, og det er let at folge dets Gang, naar man lægger Mærke til Vindens Retning og Styrke, Barometerets Fald og Stigen og Himmelens Udseende, navnlig det gode Vejrtegn Solringen, som dog undgaar manges opmærksomhed, fordi det gør ondt i øjnene at betragte den hvidlige Him- mel, naar man ikke i det mindste dækker for Solen. Ofte folge flere Hvirvler efter hinanden. Saaledes antyde Isobarerne 760, 765 paa Fig. 72, at en ny Hvirvel nærmer sig Europa. Det bedste Middel i NUtiden til at forndsige Vejret er, at man holder Dje med Luft- havets Tilstand og Forandringer. Hertil er Telegrafen et uundværligt Hjælpe- middel. , Daglig indlsber der Telegrammer fra hele Nordenropa til meteorologisk Institut i Kjsbenhavn, som Udarbejder et dagligt Vejrkort, sender Meddelelse til Bladene og telegraferer nd i Landet, hvor man dels ved Opslag, dels ved ophissede Kurve bliver delagtiggjort i Vejrmeddelelserne. For saa vidt man imidlertid selv kender noget til ovennævnte Fænomener, vil man ofte kunne faa adskilligt mere ud af meteorologist Instituts Vejrmeddelelser, end en tør Profeti kan indeholde, idet man sammenholder de telegrafiske Oplys- ninger med, hvad man selv kan iagttage paa sit Barometer, paa Vinden og paa Himmelen. Man vil have mere ud af Vejrmeddelelserne, hvis man op- fatter dem som et Instrument mere, man har faaet til sin Raadighed. Et Barometer kan være et ret gavnligt JnstrUment; bedre er det, om man lægger Atærke til dets Stigen eller Fald fremfor blot til dets Stand; men aller- bedst er det at vide Vested om, hvorledes Tilstanden er nd over Ellropa, s. Ekv., hvor et lavt Lufttryk besinder sig, eller om hele Nordenropa for Tiden befinder sig Under et temmelig ensartet hojt Lufttryk, da vi i Alminde- lighed have stadig Tsrring. Man vil til sidstnævnte Tider ofte med Spæn- ding spejde efter, om en Sænkning af Barometerstanden i Irland og Skot- land stulde antyde, at en Hvirvel kan ventes. Da Vinden ved Jordoverfladen vel mest kredser om det lave Lufttryk, men dog nærmer sig noget mod dette, vil man forstaa, at der henimod Midten maa finde en Opadstigning Sted. Denne frembringer Nedboren (jfr. S. 125_26), og Opstigningen ernæres særlig af den varme, fugtige Luft, som fores ind i Hvirvelen. I vore Egne af Jorden hidfsres saadan Luft mest fra Sydvest og Syd, og da disse Vinde findes paa Hvirvelens sstlige Side, er det for- nemmelig denne Side, der bliver ernæret, medens den vestlige Side dsr bort. Paa saadan Maade forklarer man, at der paa Hvirvelens østside