Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Binden og Vejrforudsigelser. 135 varme Luft, er lidt hojere end andensteds, vil den løfte sig mere og begynde at stige til Vejrs, idet anden varm Luft ved Jordoverfladen stryger hen imod Stedet for Opstigningen og forøger denne. Nn gaar det imidlertid ligesom med Vand, der lsber igennem en Tragt: dette giver sig let til at kredse rundt i Tragten. Ligesaa vil heller ikke Luften stige lige til Vejrs, men kredsende, saa at de enkelte Luftdele gaa i en Spirallinie opad. Gaar en saadan Hvirvel over en sandet eller stovet Egn, fylder den sig med Stsv, og Hvirvelen kaldes Stovhvirvel eller Stsvhose; gaar den over Vand, pisker den Vand op i sig (Fig. 73), og i det hele taget kan den, hvis Opstigningen har nogen synderlig Hsjde, og Luften tilstrækkelig Fugtighed, frembringe Regn eller Hagel (jfr. S. 125—26), og kaldes en Skypumpe. Hvirvelen kan stundom lofte andre Genstande, Høstakke, Taget af Huse o. l. Langt voldsommere fremtrcede saadanne Hvirvler i de varme Lande, de vestindiste Orkaner, de indiske og kinesifle Tyfoner og Cykloner, de afrikanske Sandhvirvler, Samum osv., alle sammen blot forsiellige Former af det samme Fænomen — en hvirvlende Opstigning. Af lignende Art maa de store Stormhvirvler anses for at være, hvoraf der aarlig passere mange over os. De ere dog ikke nær saa voldsomme som de tropifle Orkaner; men de have en langt ftørre vandret Udstrækning, ofte flere Hundrede Mile, saaledes som den paa Fig. 71, der strækker sig fra Nord- kap til den engelste Kanal. Disse Hvirvlers sædvanlige Vej i vore Egne af Jorden er, som Eksemplet i Fig. 70, 71 og 72, fra Vest til Dst. De komme gerne til os ude fra Atlanterhavet; men Hvirvelens Midte eller — hvad der- er det samme — det laveste Lufttryk kan passere Norden om os, lige over os eller Sonden om os, og Vinden hos os arter sig forskelligt i de 3 Tilfælde. Gaar Hvirvelens Midtpunkt Norden om os, vil Vinden begynde med at være sydlig (Fig. 71), men senere dreje sig vestlig og nordvestlig (Frg- 72). Dette er det hyppigste Tilfælde. „Vinden drejer sig da med Solen". — Gaar Midtpunktet lige over os, begynder Vinden sydlig og holder stg saa- ledes, indtil Midtpunktet naar os. Da have vi et kortvarigt Vindstille, og lidt efter bryder Vinden los fra Nord. — Gaar Midtpunktet Ssnden om os, begynder Vinden ogsaa sydlig, men den drejer sig efterhaanden gennem Øft (naar Midten er i Tydskland) til Nord: „Vinden drejer sig da mod Solen." Hvad Vindens Styrke angaar, da er den des ftørre, jo tættere iso- barerne ligge ved hinanden, altsaa jo mere brat Overgangen er fra hojt tll lavt Lufttryk. Fig. 70, 71 og 72 vise, at Vindpilene have flest Fjedre, hvor Isobarerne ligge tættest. Iagttager man Himmelen under en saadan Hvirvels Forbigang, da er det almindeligste Udseende folgende. Man har maaste haft smuk blaa Him- mel, inden Hvirvelen nærmede sig vore Landemærker. Da begynder det blaa slt blive blegere hvidt. Holder man Haandm for Solen, vil man ofte se en