Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
134 Atmosfæren. De Stationer, hvor Iagttagelserne ere gjorte, ere betegnede ved en lille rund Kreds, som er sværtet i Forhold til, som Himmelen er overflyet. Vindens Retning er paa hvert Sted betegnet ved en Pil, der folger med Vinden, og Antallet af Pilens Fjedre betegner Vindstyrken efter Skalaen 1 (svag) til 6 (Orkan). Vindstille er betegnet ved en Kreds uden om Stationskredsen. Regn betegnes ved en Prik ved Siden af Stationskredsen, Sne ved en Stjerne. Ved et Blik paa et af Kortene overbeviser man sig straks om Rigtig- heden af Buijs Ballots Lov. Vinden blæser ikke saa meget fra det hoje Lufttryk mod det svage (eller tværs paa Isobarerne) som langs med Iso- barerne med det lave Lnfttryk paa venstre Haand, det hoje paa hojre Haand. Betragter man Fig- 73. En Skypumpe paa Havet. alle tre Kort, vil man finde, at et lavt Luft- tryk den 15. Dec. 1873 befandt sig over det nordlige Atlan- terhav. Det kan kun ikke nsjag- tigt angives, da der savnes Iagt- tagelser fra Ha- vet. Den 16. Dec. er det der- imod rykket ind mod Norges Kyst, og den 17. Dec. befinder det sig i Rusland. Saadanne lave Lnfttryk paa et forholdsvis begrænset Sted i Lufthavet fremtrcede ofte paa lignende Udpræget Maade som i nævnte Eksempel og faa gerne Navn af S torm hvirvler, fordi Vinden i Henhold til Buijs Ballots Lov kommer til at kredse om det lave Lufttryk — paa den nordlige Halvkugle i en Retning, der er modsat den, hvori Urvisere bevæge sig. Lignende Hvirvler, men med forskellig Udstrækning og Karakter, kendes næsten i alle Egne af Jorden. Ganste smaa Hvirvler ere ogsaa kendte her i Landet og optræde fornemmelig, naar Jorden og det laveste Luftlag er bleven ophedet. Den varme Luft forneden befinder sig da ligesom et Lag Olie, der paa en eller anden Maade var bragt ned paa Banden af Vand: Olien vil ikke kunne holde sig dernede. Paa et eller andet Sted, hvor Olien, eller her den