Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
Atmosfæren.
De Stationer, hvor Iagttagelserne ere gjorte, ere betegnede ved en lille rund
Kreds, som er sværtet i Forhold til, som Himmelen er overflyet. Vindens
Retning er paa hvert Sted betegnet ved en Pil, der folger med Vinden, og
Antallet af Pilens Fjedre betegner Vindstyrken efter Skalaen 1 (svag) til 6
(Orkan). Vindstille er betegnet ved en Kreds uden om Stationskredsen. Regn
betegnes ved en Prik ved Siden af Stationskredsen, Sne ved en Stjerne.
Ved et Blik paa et af Kortene overbeviser man sig straks om Rigtig-
heden af Buijs Ballots Lov. Vinden blæser ikke saa meget fra det hoje
Lufttryk mod det svage (eller tværs paa Isobarerne) som langs med Iso-
barerne med det lave Lnfttryk paa venstre Haand, det hoje paa hojre Haand.
Betragter man
Fig- 73. En Skypumpe paa Havet.
alle tre Kort,
vil man finde,
at et lavt Luft-
tryk den 15. Dec.
1873 befandt
sig over det
nordlige Atlan-
terhav. Det kan
kun ikke nsjag-
tigt angives, da
der savnes Iagt-
tagelser fra Ha-
vet. Den 16.
Dec. er det der-
imod rykket ind
mod Norges
Kyst, og den 17.
Dec. befinder det
sig i Rusland.
Saadanne lave Lnfttryk paa et forholdsvis begrænset Sted i Lufthavet
fremtrcede ofte paa lignende Udpræget Maade som i nævnte Eksempel og faa
gerne Navn af S torm hvirvler, fordi Vinden i Henhold til Buijs Ballots
Lov kommer til at kredse om det lave Lufttryk — paa den nordlige Halvkugle
i en Retning, der er modsat den, hvori Urvisere bevæge sig.
Lignende Hvirvler, men med forskellig Udstrækning og Karakter, kendes
næsten i alle Egne af Jorden. Ganste smaa Hvirvler ere ogsaa kendte her i
Landet og optræde fornemmelig, naar Jorden og det laveste Luftlag er bleven
ophedet. Den varme Luft forneden befinder sig da ligesom et Lag Olie, der
paa en eller anden Maade var bragt ned paa Banden af Vand: Olien vil ikke
kunne holde sig dernede. Paa et eller andet Sted, hvor Olien, eller her den