Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Oldtiden. Mg. 101. Menneskealdre siden var som et lukket, mørit Tidsrum. Men i den nyere Tid har — hos os som næsten overalt i Europa — saa at sige Slægter efter Slægter rejst sig af deres længst forglemte Grave for at bære Vidne om, at der i hine fjerne Tider har levet en Befolkning, der fra Barbariets Nat er naaet frem til en forholdsvis hoj aandelig og materiel Kultur. Og Kendsgerningerne tyde paa — hvad vi ogsaa have ssgt at frem- hæve, og hvad vi til Slutning endnu en Gang ville pointere — at Ager- brrlgets Udvikling og Civilisationens Fremstridt forholde sig tit hinanden som Aarsag og Virkning: et fremadskridende Agerbrug folges allid af en hojere Kultur. Der staar endnu tilbage kort at omtale, hvad vi vide om Oldtidens Klima, Plante- og Dyreliv. I Torvemoserne have vi ligesom Landets store Aarboger, i hvilke vi kunne læse om Danmarks forhistoriske Natur. Som bekendt, ere Moserne frembragte ved en langvarig Plantevækst, — den Tid, der er medgaaet til deres Dannelse, kan næppe sættes til mindre end 5—6 Aartusinder — og Plan- terne ere efterhaanden blevne nedsænkede i vandfyldte Fordybninger og, overdækkede med Mos, ere de blevne afstaarne sra Luftens direkte Paavirkning, de ere da midergaaede en langsom Formuldning og blevne omdannede til snre Hnmusforbindelser. Forandrin- gen er dog ikke til Hinder for, at man kan genkende de Planter, der have afgivet Stof til Torven og i dennes dybeste Lag har man da fundet Levningerne af Danmarks fsrste Vegetation, af lave, bnskagtige Planter: Dværg- birk, Rypelyng og Polarpil (jfr. S. 101). Denne det arktiske Klimas Flora lyder paa, at Danmarks Klima umiddelbart efter Istidens Ophsr maa have været som Grönlands og Spitbergens Klima er nu. Over Dværgbir- kens Lag finde vi Rester forst af Bcevreaspen, dernæst af en Naaletræ-Vegetation (Fyr), der atter aflsses af en Ege-Vegetation. Dan- marks smukke, karakteristiske Skovtræ, Bogen, er derimod forst blevet almindeligt efter Skovmosernes Dannelse. I Mosernes Lag findes altsaa Levningerne af de samme Vegetationer, som man gaar igennem, naar man fra Bjærgenes hsjeste Partier soger ned i Dalene, og da man fra Plante- li* Fig- 102. Guldbrakteater o: mMtlignende drevne Guldsager, der have tiåret baarne som Smykker i øskener (Jcernalderen).