Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

146 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. Fig. 100. Lanse- spids, x/2 n. St. (Jcernalderen.) Fig. 99. Sværd, 1/e n. St. (Jcernalderen.) Bronzealderens Folk vare blonde af Haar og Skæg, som Hovedparten af Danmarks nuværende Befolkning er det, og sandsynligvis har det hsrt til samme LEt, som vi hore. I de sidste AarhUndreder for Christi Fodsel begynder, som før sagt, Jcernalderen. Jcernet og Sslvet blev kendt og benyttet, der uddannedes en forholdsvis hsjt- staaende Religion (Asalæren) med Gudesagn, Myther og Digtninger, og Skibsbygningskunsten bragtes op til en overrastende Hsjde. Skovene forsvandt mere og mere, paa de ryddede Pladser laa Gaarde, medens < Sæden paa Markerne og Kvæget paa I Græsgangene tydede paa, at Landbruget m nu var blevet et vigtigt Erhverv. Fund af fremmede, kostbare Sager godtgsre, at der var en livlig Forbindelse med sydlige Lande, og Nordboens Handels- varer have foruden Rav rimeligvis været Korn, Kvæg og Pelsværk. Men gav end LandbrUget et vigtigt Bidrag til Folkets Ernæring, regnedes dets Gerning dog ikke for sribaarne Mcends Syssel, men kun passende for frigivne og Trælle. Krig og Jagt var Livets Fest, og Høvdingerne fejdede dels ind- byrdes, dels kæmpede de med nærmere eller fjernere levende fremmede Stammer. Visse Dele af Landet, som t. Eks. Born- holm, have været endog meget stærkt beboede, og Folkeforogelsen var i det hele betydelig, hvad der uimodsigelig godtgores af den Styrke, med hvilken Vikingetogene fandt Sted. Thi for- Uden af Kongernes for de mindre Hsvdinger farligt voksende Vælde var Vikingetiden (fra o. 700—1000 e. Chr.) fornemmelig fremkaldt af Overbefolkning. Paa Vikingetiden er det, at „Histo- riens klare Dag i Norden begynder at aflsse den forhistoriske Dæmring, den er det Tidspunkt, hvor det danste Folk for forste Gang optræder paa den verdenshistoriske Skneplads." Forbi er Forhistorien, der for indtil nogle