Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Middelalderen. 151 As viden om. Han kommer til et Hns, paa hvis Gulv der brænder en ^ld; et gammelt Wgtepar sidder ved Arnen, Rig giver dem Raad, sætter sig imellem dem, og da Natten kommer, sover han mellem Mand og Hnstru. Ni Maaneder efter fodte hun en Ssn, som de kaldte Træl. Paa Hænderne havde han flrumpen Hud, knudrede Knor og tykke Fingre. Gnavent var Ansigtet. Ryggen ludende og Hælene lange. Til Gaarden kom en Pige sjokkende med arrede Fodder, solbrændte Arme og hængende Næse. Thy hun kaldte sig. Hnn og Træl avle mange Bsrn, og alle bære de Trcellenavn. Dstrene fode Trælle, og Sonnerne gode Marken, lægge Gærder, stære Torv og „ere glade ved Svin". Ogsaa i det næste Hus, Rig kommer til, brænder der Ild paa Gulvet, og et JEgtepar sidder og sysler med Arbejde. Rig giver dem Raad og lægger sig efter Maaltidet til at sove mellem dem. Konen fsder et Barn. Karl de det kaldte. Rod af Haar og Kinder, i Lin han svobtes. Hans Ljne tindred. Drengen voksede; vel han trivedes, Dksne han tæmmed', Plove tomrede, Huse banned' og dertil Lader. Han laved' Kar og korte Ploven Fra ham nedstammede Bond erne s LEtter. Rig kommer dernæst til en Hal, hvis Dsr vender mod Syd og er for- synet med Ring. GUlvet er straalagt. LEgtefolkene har let ved Arbejde, Manden snor Strenge og siæfter Pile, Husfruen knejser med Hovedtsj og har Smykker paa Barmen. Rig bliver ogsaa her gæstfrit modtagen og reder sit Leje mellem Mand og Hustru. Ni Maaneder efter fsder Moderen en Dreng, som i Silke hun svobte. Med Vand de ham oste og kaldte ham Jarl. Gyldent var Haaret, lyse hans Kinder, ildfuldt var Djet som Ormeungers. Ham nævner Rig som sin Ssn og giver ham sit Navn, lærer ham RUner og byder ham eje Arv og Lande og ældgamle Bygder. Man ser, at den sociale Ordning i det gamle Kvad var aristokratist ganske som Samfundsforholdene vare det i Norden ved Middelalderens Be- gyndelse. SamfUndet var delt i 2 starpt adstilte Klasser: de fri og de Ufri. Hovedmassen af de fsrste Udgjorde Bsnderne — de boende —, de fn uafhængige Mcend, der deltog i Udredelsen af de offentlige Byrder og modte personlig i Leding. Bonden var forst og fremmest Kriger, om Sommeren var han paa Ledingsfærd, om Vinteren sad han hjemme i Ro, fortærede det