Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

152 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. hjembragte Bytte og tilbragte Tiden med Jagt og Vaabenovelser, med Jor- dens Avling beskæftigede han sig ikke, det ssmmede sig ikke for fribaarne Mcrnd, men overlodes Trællene og de frigivne. Den Opfattelse, der gjorde sig gældende i Oldtiden — at Krig, Jagt og Tanke- arbejde vare de ædle Virksomheder, fordi de personlige Kræfter frit kunde røre sig i dem, medens Arbejdet med de materielle Stoffer var af ringere Beskaffenhed —, denne Op- fattelse holdt sig Aarhundreder igennem, ja er vel ssrst helt kuldkastet i vort Aarhundrede. Op over Vundernes Mængde ragede Storbonderne eller Hovdin- gerne, som ejede anselige Hovedgaarde eller havde flere mindre Gaarde og Hnse, hvis Beboere vare deres Undergivne, samt Hirden, Kongens Livvagt. I forste Række stod endelig Jarler og Herser o: Mcend, der stod Kongen nærmest og styrede Dele af Riget. De Ufri Udgjorde rimeligvis den ftørre Halvdel af Befolkningen, og Trællenes Klasse blev rekruteret paa mange Maader: Trældommen kunde opstaa ved en Udartning af Tyendevæsenet eller ved Gæld og Straf; skibbrudne Udsatte Born bleve gjort til Trælle, men de fleste siabtes dog ved Krig og Vikingetog, og mange af Europas Nationer ydede deres Kontingent. Ved Oldtidens ©tiltning vare Trælle baade en Jndforsels- og en Udforselsartikel. Som Trællens Arbejde nævnes: at sno Bastreb, binde Byrder, grave Torv, sætte Gærde, vogte Svin og Kvæg, flaa Ho, brænde Kul, hugge Brænde etc. Om hans Pleje og Levemaade er os lidet bekendt, rimeligvis har han maattet gaa med ubedækket Hoved hans Stand var foragtet, han var Herrens Fee, Ejendomsretten over ham var ube- tinget og ubegrænset. — Herren kunde selvfølgelig frigive sin Træl eller lade ham købe sig fri, men den frigivne stod ikke meget over Trællen, han kunde dog raade over sit Ægteskab og efterlade Arv til sine Børn. Trældommens Ophor i Norden var ikke Frugten af et Lovbud, men skyldtes den fremstridende kristelige Oplysning: Kristendommen bragte de lavere Befolkningslag til at stige i social Henseende. Det'varede dog Aarhnndreder, for Trældommen forsvandt — forst det 14de Aarhun- drede kan betragtes som Udgangsperioden for Trældommen i Danmark oa Norge. Erhvervslivet var lidet rigt og lidet sammensat, Befolkningen fik sit Underhold ved Kvæg, og Kornavl, ved Vikingefærd og faa Haandvcerk, ved Fifleri og Jagt. De vigtigste Hllsdyr vare Heste og Hornkvæg, Faar, Geder og Svin. Store Svinehjorder fandtes i de Udstrakte Egestove, og Svine- ksdet var den kæreste Spise. Ogsaa Hestekod var et sædvanligt Fsdemiddel, som imidlertid gik af BrUg, efterhaanden som Kristendommen vandt Udbredelse. De fremmede gejstlige vare ukendte med det og ivrede imod det, da det var brugt ved Offergilderne og mindede om Hedenstabet. For svrigt var hos Nordboen Hesten fra Arilds Tid Genstand for særlig Forkærlighed, den bar Hsvdingen i Striden og fulgte ham i Graven for atter at staa til hans Tjeneste i Valhal. ForUden Svine- og Hesteksd horte Fist, Melspiser og