Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. en konr man Fig. 124. Byhorn. Hermed tudedes Bymcendene sammen til Bystævne. (Landbohist. Udstilling 1888.) forte „Fægangen", der var af anselig Bredde, ud til Marken. Bylagets Mcend vare sammen- knyttede ved et „Gilde", de havde jævnlige Sammenkomster, hvortil ogsaa Kvinderne havde Adgang. Opstod der Ildebrand, greb ben, paa Grund af Gaardenes sammenpakkede Be- liggenhed, i Regelen stærkt om sig. For Bondernes Vedkommende var der ikke Tale vin Brandforsikring, vel fandtes der ved Aarhundredets Midte henved et halvt Hundrede smaa Forsikringsforeninger, men de talte deres faa Interessenter blandt Proprietærerne. Danske Lov 3—13—10 paalagde Husbonden og Bymandene at hjælpe den Bonde, for hvem det brændte: „Dersom nogen Bondis Gaard, eller Huus, ved Ildebrand eller anden Ulykkelig Tilfald kommer til Skade, da maa Bonden ej Stcedet forlade, eller sig andenstcvds nedsætte, men hand bor med Husbondens og By- mændenis Hielp, om han selv ej haver Middel dertil, at opbygge Gaarden, eller Huset, for end hand maa herfra flytte, eller Gaarden, eller Huset, opsige." Undertiden fik de brandlidte Tilladelse til at gaa rundt med Tiggerbreve for at indsamle Hjælp, undertiden blev der givet dem Skattefrihed eller direkte Uirderstottelse af det offentlige. Næsten alle Bondergaardene paa den sjællandske Dgruppe vare tarvelige, Husene vare lave, smalle og skæve, Væggene vare beklædte med Siv. Man blev imidlertid ofte overrasket ved at komme ind i Gaardspladsen, der tit var ret pyntelig, med hvidtede Vægge og Dore og Vinduer malede med stærke Farver. Paa Stuehuset var der lille fremspringende Udbygning, der dannede Forstuen, „Fremmerset", og der oftest afgav Plads for „Ranen", Hønsenes Siddeplads. Fra Forstuen ind i den lille og lave Dagligstue, der var Spise- og Opholdsværelse for alle Husets Folk samt Fami- liens Sovekannner. Gulvet var af Ler, og Loftet var pløjet, Vinduerne smaa og fast tilsommede, Ruderne — indfattede i Bly — vare sol- brændte og spillede i alle Regn- buens Farver. Fra Dagligstuen forte en Dor ud til Kokkenet eller „Stegerset" og Bryggerset. Paa den anden Side Dagligstuen laa et Par Fags Værelse, „Kammerset", og bag det Storstuen. — Paa Fyn og i Ostjylland var der mange anselige Bondergaarde, hvor Væggene vare 4 Alen hoje, Stolperne en Alen brede, og Fyldetommeret næsten lige saa bredt. An- tallet af Skorstenspiber tjente her som Kendemærke paa Beboernes Velstand. I det nordvestlige Jylland havde Gaardene atter gennemgaaends et tarveligere fleste bestod kun af 2 Længer, der vendte i Ost og Vest. De lave Vægge vare de Ådre, som oftest omgærdede med Græstorv for at beskytte dem mod Vind og Vejr, og Tagene vare tækkede med Lyng. Husene havde ingen Skorstenspibe, Ilden brændte frit paa en firkantet Forhøjning af Ler og Sten og stcermedes kun mod Træk fra Doren ved en klinet —