Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nyere Tid. 191 Ogsaa Faareholdet var meget stort, og Faaret spillede en vigtig Rolle i Bondens Dkonomi; Kodet gav Fode, Ulden og Skindet Klæder. Paa Øerne, hvor Bonderne ofte holdt indtil 10 Gange saa mange Faar som Koer, horte de fleste Faar til Landracen, de vare lidet trivelige, spidshalede og grovuldede. I Jylland fandtes det haardfore og nøj- somme Hedefaar med kort, men blod Uld. Faarebescrtningerne hjemsogtes ofte af ode- læggende Sygdomme. Paa Opdræt af Smaakreaturerne, Fjerkræet, lagdes der ret betydelig Vægt. Gaaseholdet var rimeligvis storre end mi, thi Overdrevene med deres vandfyldte Lavninger ydede god Lejlighed til Opfodning as Gæs, og det omtales da ogsaa oftere, at Bonderne holdt store Flokke af dem. Af Gaardhons, „smaa Hons", og af Ænder holdtes der paa sine Steder indtil et Par Snese, ligesom der ogsaa holdtes Kalkuner eller „store Hons". Havedyrkningen havde, forstaaeligt nok, kun undtagelsesvis nogen Betydning, og det gik snarere tilbage end frem med Frugtavlen, fkont den Pligt, fom Danske Lov 3— Frg. 123. Bystævne fra Davinde i Fyen. Benyttedes som Samlingssted ved Afgørelse af Bylagets fælles Anliggender under Ledelse as Oldermanden. (Landbohistoriske udstilling 1888.) 13—18 paalagde Bonden aarlig mindst at „lægge 5 Humlekuler, 3 Pmper Abild, Pære eller andre gode Træer og desforuden plante 10 Pile", idelig blev ham foreholdt, og stout innn fra Tid til mibeit ved Understøttelser og Vejledning sogte at fremme Have- bruget. Ter fortælles et karakteristisk Eksempel paa den Ulyst, Bonderne mange Steder nærede mod at begynde paa Frugtavl: da Niels Juel var kommen i Besiddelse af Thorseng, forskrev han Frugttræer i Mængde og uddelte dem gratis til Bon- derne. Dog disse stønnede ikke paa Gaverne, de afklippede Rødderne, for Træerne plan- tedes, for at Kammerherren kunde se, at slige Nyheder ikke vilde lykkesi Enkelte Steder herskede der dog storre Sans for Frugtavlen, saaledes i Sydsjælland, hvor flere Byer i Blomstringstiden siges at have været indhyllede i „Skyer af Blomster". Landsbyerne vare tæt sammenbyggede. „Byens Træ" stod saa vidt muligt i Landsbyens Midte, om Træet var der lagt Sten i Kreds, og her tudede Oldermanden sammen til Stævne, naar Byens Anliggender skulde drøftes. Fra den aabne Plads