Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Spireevne. 11 end fugtigt Angreb af Snyltedyr, Skimmelsvampe o. desl. og taaler ogsaa bedre Temperaturveksel, som Frpet kan blive Udsat for ved Frost paa Loftet, ved Opbevaring i Stak og Lade eller ved kunstig Tprring. Har man været npdt til at hpste Scedesrp i saa fugtig Tilstand, at det ikke godt kan opbevares til Saatiden, bpr man derfor hellere spge at tørre det ved Blanding med passende Mcengde af et vandsugende Stof, t. Eks. brcendt Melkalk, idet man iagttager at holde Blandingen i et tyndt Lag, der jævnlig maa skUffes om. I mangfoldige Lcerebpger har det været meddelt, at Hvedekorn, fundne i gamle ægyptiske Begravelser, hvor de havde ligget i over 1000 Aar, havde bevaret Spireevnen, men om end dette efter nyere Oplysninger maa anses for en Fejltagelse, saa har det dog vist sig, at Frp af Kulturplanter under scerlig gunstige Opbevaringsforhold have funnel bevare Spireevnen i forbavsende lang Tid. Stprre Interesse har det dog for Landbrugets Praksis at vide, hvor længe Frpet af vore vigtigste KnltUrplanter taaler at opbevares paa normal Maade, Uden at Spireevnen i væsentlig Grad forringes. Herover har man anstillet Undersøgelser paa forskellige Frpkontrolanstalter ved at lægge Frpene af de forskellige Aargange til Spiring paa fugtigt Tpj eller Filtrer- papir, og nian har da afbrudt Undersøgelsen, saasnart Kimroden var brudt frem paa alle de spiredygtige Frp. Der er derved godtgjort visse Forskellig- heder mellem de forskellige Plantearters Frp, som kunne gøre Krav paa Interesse; men endnn ftørre Interesse har det dog for Landmanden at faa Oplysning om, hvilken Indflydelse Opbevaringstiden har paa Evnen til at give fuldbaarne Planter ude paa Marken. Herover er der paa Landbohpjskolen i en længere Aarrcekke anstillet Forspg, som have givet nedenstaaende Forholdstal, idet de fundne Tal ere omregnede saaledes, at Antallet af fuldbaarne Planter efter nyt Frp er blevet 100 for alle Frparter. Opbevaringstid: 1 Aar. 2 Aar. 3 Aar. 4 Aar. 5 Aar. 6 Aar. 7 Aar. Rug 79 7 o o 0 o o Hvede 76 36 1 o 0 o o Byg 87 63 7 0 0 0 0 Havre 88 81 38 11 2 o 0 Ærter 97 88 45 19 3 1 0 Hestebønner. . . 99 91 74 60 36 15 0 Vikker 92 89 60 45 36 19 o Runkelroer . . . 98 70 63 12 3 0 0 Vi se altsaa, at der er tydelig Forskel mellem Scedarternes, scerlig mellem Rugens og Havrens, Evne til at taale lang Opbevaring, og tillige, at Bælg- planternes Frp ndmcerke sig scerlig i den Retning. — I det hele bekræfte Undersøgelserne, at det er pkonomisk rigtigt, saaledes som det almindelig sker i Praksis at anvende sidste Aars Afgrpde af Kornarterne til Udsæd; men selvfølgelig give ovenstaaende Tal ikke Oplysning om det kvalltitative Udbytte af de forskellige Aargange, et Forhold, som det af forskellige Grunde er noget 2*