Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Den nyere Tid. 14 Fig. 127. Budstikke. Sendtes omkring for at bringe Melding om Sager af fælles Interesse, tidligere navnlig i Krigstid. (Folkemu sceet.) rejste sig 240 smukke, grundmurede af dem bruges endnu den Dag i 193 Skærm, Rogen fteg uhindret til Vejrs, fyldte Rummet under Taget og trak ud af et i Nygmngen anbragt Hul, som kaldtes „Lyre"»). Paa de vidtstrakte Heder Syd for Lim- tiorben vare de fleste Gaarde vel firlængede, men kun sjældent sammenbyggede. Klineleret var overalt saa slet, at Væggene om Efteraaret bleve beskyttede ved et Dige af Lyngtorv, oven paa hvilke der stilledes store Torv paa Kant, saa de naaede til det lyngklædte Tag. De slette hygieimfle Forhold, hvorunder Bondestanden levede, bortrev Smaabornene i Masse og udsatte de voksne for en tidligere Dod eub nutildags. Undervisningen var yderst tarvelig, paa Landet fvrestodes den i det 16. og 17. Aarhundrede af Svgnedegnene og Lobedegnene, de sidste udtagne blandt Latinskolens Frg. 126 a. Taljer (Knævlinger, Bymarker) og b. Bysens Kæp (Taljestok). Herpaa førtes Bylagets Bpderegnskab ved flaarne Mcerker. Navnet: „talje" af „tølfe" el. „fnitte". (Folkemuscret.) Elever. Bornene samledes Sondag Eftermiddag i Kirken eller i en Hytte, der var opfort af Græstorv, og her bleve Skriftsteder og Salmer gentagne atter og atter for dem, til de kunde dem udenad. En Reform skete forst under Fre- derik IV, der indforte en udvidet Undervisning paa de kongelige Godser og paabod (Forordn, af 28. Marts 1721) Oprettelsen af 20 Skoler Paa hvert af de 20 Rytterdistrikter. Hurtigt Skoler med deres rode Teglstenstag, og flere . _____________ Dag- 1739 blev denne Reform udvidet til hele Landet, me/allerede Aaret esteV fore- toges den Forandring heri, at Reformens Gennemførelse væsentlig blev gjort afhængig af Godsejerne, hvad der ikke fremmede Sagen. Hyppig var Bornenes Antal for stort til, at de kunde blive tilstrækkeligt underviste, og ofte havde de en alt for lang Vej til Skolen. Skolelærerne vare i Regelen udtjente Korporaler, afskedigede Herskabstjenere og lignende Personer, Riset og Tampen spillede Hovedrollen ved Undervisningen, der kun Jvnfr. R. Mejborg: Gamle danske Hjem, S. 90. Landmandsbogen. I.